Annonce
112

Kirketyverier: Politiet har flere mistænkte i kikkerten

Politiet overraskede i februar tre tyveknægte ved Nr. Omme Kirke på grund af vejarbejde, der sendte patruljevognen på en omvej forbi kirken. Arkivfoto
Sigtelser er på vej mod flere unge mænd, der menes at stå bag flere indbrud i kirkers redskabsskure.

RINGKØBING-SKJERN: Da politiet tilfældigt forstyrrede et indbrud i Nr. Omme Kirke ved Grønbjerg i februar og anholdt tre unge mænd, gav det et gennembrud, der kan føre til opklaringen af indbrud i flere kirkers redskabsskure både i Ringkøbing-Skjern Kommune og i Syd- og Sønderjyllands Politikreds.

Efterforskningen har nemlig vist, at en gruppe af flere unge mænd, der kommer fra den nordlige del af Varde Kommune, både har organiseret og stået bag indbruddene.

- Vi har fire mistænkte, som vi har efterforsket, og vi forventer snart at sigte dem, fortæller efterforsker Ronè Højgaard, der p.t. blot mangler at sammenligne teleoplysninger fra de mistænktes telefoner og forskellige gerningssteder, før der kan rejses en sigtelse.

Annonce

20 forhold

De fire mistænkte kan forvente at blive sigtet for omkring 20 forhold, hvoraf de 17 drejer sig om indbrud, primært i kirkers redskabsskure, hvor blev stjålet værktøj og haveredskaber.

I januar og februar var der syv indbrud i Ringkøbing-Skjern Kommune ved Lønborg, Videbæk, Tim, Hee og Bølling kirker. Desuden var der indbruddet i Nr. Omme Kirke, som de tre anholdte har tilstået at stå bag, ligesom de tilstod et indbrud i Vedersø Kirkes redskabsskur samme nat.

Mændene er også mistænkt for at have stjålet designmøbler i blandt andet Skjern.

Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

112

Hvid trailer forsvandt fra indkørsel

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce