Annonce
Sønderborg

Kirsten er klar til at kæmpe for de ældres rettigheder

Ældrerådsformand Kirsten Bielefeldt. Foto: Sønderborg Kommune
Kirsten Bielefeldt, som ved efterårets valg til ældreråd i Sønderborg Kommune fik flest stemmer, er nu blevet ny formand.

Sønderborg: Kirsten Bielefeldt er ny formand for ældrerådet i Sønderborg Kommune. Hun har i sit arbejdsliv blandt andet været faglig konsulent i FOA og HR-konsulent i Sønderborg Kommune.

Kirsten Bielefeldt fik ved efterårets valg til ældreråd i Sønderborg Kommuneflest stemmer helt nøjagtigt 1733. Dieter Jessen, der frem til årsskiftet var medlem af byrådet for Slesvigsk Parti, er ny næstformand.

- Jeg er meget ydmyg over og glad for valgresultatet, men især glæder jeg mig over, at vi er et stærkt hold med enormt mange kompetencer – et rigtig godt team, hvor opgaverne kan fordeles bredt, siger hun.

Annonce

Ældrerådet er talerør overfor politikerne for de knapt 24.000 borgere i kommunen, der er 60 år og derover. Valget til ældrerådet blev sidst for første gang i Sønderborg Kommune gennemført som fremmødevalg i stedet for brevafstemning.

Valget foregik samtidig med valget til byråd og regionsråd den 16. november, og valgdeltagelsen på 56,2 procent var en forbedring på cirka 12 procentpoint i forhold til ældrerådsvalget fire år tidligere.

- Men der er stadig for mange, der ikke ved, hvad ældrerådet er, og hvad vi arbejder med. Det er én af de opgaver, vi må arbejde på at løse, siger den nyvalgte formand, Kirsten Bielefeldt, som stillede op for første gang.

Ensomhed og boligformer

Ældrerådet har sit første ordinære møde efter konstitueringen mandag den 24. januar, men Kirsten Bielefeldt er ikke i tvivl om, at ensomhed bliver et af de temaer fra det tidligere ældreråds agenda, som det nye ældreråd vil arbejde videre med.

- Vi vil uden tvivl også sætte fokus på boligformer for seniorer, gerne i et samarbejde med kommunens boligforeninger. Og fællesskaber, seniortilbud og sundhed, som alt sammen er midler imod ensomhed vil uden tvivl også indgå, siger Kirsten Bielefeldt, som er optaget af, at det nye ældreråd også får en introduktion til kommunens institutioner og det enorme foreningsliv, der er på seniorområdet.

- Frivillige står bag en fantastisk vifte af tilbud til borgerne, og jeg tror på, at vi i dialog med foreningslivet kan hjælpe med at gøre hinanden synlige og dermed gøre flere opmærksom på de muligheder, der er for at være med i fællesskaber, siger hun.

Det ny ældreråd

Ud over Kirsten Bielefeldt, Ulkebøl, og Dieter Jessen, Broager, blev Tommy Andersen, Langesø, Orla Skovlund Hansen, Gråsten, Thorkild Jacobsen, Sønderborg, Bruno Clausen, Tandslet, Birgit Nebel, Guderup, Marianne Raarup Nielsen, Vester Sottrup, og Kaj Ove Larsen, Broager, valgt.

Af de ni medlemmer er kun Thorkild Jacobsen og Bruno Clausen gengangere fra det foregående ældreråd.

Annonce
Sønderborg For abonnenter

Mandag var knap 100 ansatte i ældreplejen i Sønderborg ramt af corona

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Forskere ønsker tre nye undersøgelser af sundheden i Grindsted: Fortæl om symptomer og bekymringer på sygehuset

Kolding For abonnenter

Landsby i top fem over byer, hvor folk bliver boende: Søren har boet her i 27 år og har ingen planer om at flytte

Nordtyskland

Vaccine er slet ikke godkendt til småbørn: Alligevel giver tysk læge også de yngste under fem år prik mod corona

EfB For abonnenter

Groggy målmand, hjemsendte spillere og en regulær drømmekasse fra distancen - alt om EfB's træningskamp mod Thisted får du lige her..

Løvkvist: Messerschmidt har droppet politikeren og er sprunget direkte til statsmandsrollen

Esbjerg For abonnenter

Simon købte sin mormors hus, rev det ned og bygger nyt: Flere og flere forløser nybyggerdrømme i midtbyen

Freebee vil investere sig til grøn omstilling: Jeg vil gerne gøre tingene bedst muligt for dem, der kommer efter os

Erhverv

27-årig iværksætter køber flagstangsfabrik: - Det har været svært at vælge at sælge

Fængslet spionchef bruger ikke mulighed for appel til landsret

Esbjerg For abonnenter

Ung sosu'ers dramatiske nedtur: Forgældet narkohandler solgte hårde stoffer ved vilde fester i kolonihavehus

Aabenraa For abonnenter

100 år på fredag: Aabenraa-kunstner satte varige spor i sit lokalområde

EfB

Se EfB-videoanalysen: Strunck og Holten stod stærkt i billedet, men ellers var det generelt en tynd kop te

Annonce