Annonce
Tarm

Kjærgaard er færdig som kommunaldirektør

Torben Kjærgaard (til venstre) er lige som sin bror Niels Erik Kjærgaard (til højre) ikke længere kommunaldirektør, da Frederiksberg Kommune har valgt at stoppe samarbejdet med Torben Kjærgaard. Arkivfoto

Frederiksberg/Skjern: Frederiksberg Kommune skal have en ny kommunaldirektør. Frederiksbergs Kommunes Magistrat har besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med 58-årige Torben Kjærgaard skal ophøre.

Torben Kjærgaard er født og opvokset i Skjern samt bror til Niels Erik Kjærgaard, der i november 2016 stoppede som kommunaldirektør i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Frederiksberg Kommune skriver i en pressemeddelelse:

"Torben Kjærgaard har ydet en stor og kompetent indsats i de godt syv år, han har varetaget stillingen som kommunaldirektør. Fremadrettet har kommunen et ønske om en anden profil i stillingen, og på den baggrund har magistraten besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet ophører".

Vilkårene for Torben Kjærgaards ophør drøftes med hans faglige organisation. Torben Kjærgaard er foreløbig fritaget for tjeneste.

Da der er tale om en personalesag, kan Frederiksberg Kommune ikke udtale sig yderligere.

Torben Kjærgaard blev kandidat i statskundskab fra institut for Statskundskab, Aarhus Universitet i 1988. Hans første stilling var budgetmedarbejder i Finansministeriets Budgetdepartement. Derefter en række andre poster i Finansministeriet. Fra 1993 til 2000 var han ansat i Kommunernes Landsforening (KL) som økonomisk konsulent, chefkonsulent og kontorchef fra 1997. Fra 2000 viceamtsdirektør i Frederiksborg Amt og konstitueret amtsdirektør frem til 2006, hvor han blev kommunaldirektør i Greve. I 2009 direktør i Kommunernes Landsforening (KL) med ansvar for området Velfærd og Service. I 2012 blev han kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune. Det har ikke været muligt at få fat i Torben Kjærgaard for en kommentar til, at han er fritaget for tjeneste.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce