Annonce
Sport

Kjærsfeldt slår femteseedet inder ved Thailand Masters

Arnd Wiegmann/Reuters
Line Kjærsfeldt leverede for anden uge i træk et stort badmintonresultat med sejr over indisk topspiller.

For anden uge i træk leverede den danske badmintonspiller Line Kjærsfeldt et topresultat.

I første runde ved Thailand Masters slog Line Kjærsfeldt onsdag den femteseedede Saina Nehwal fra Indien i tre sæt 21-13, 17-21, 21-15.

Kjærsfeldt kom bedst fra start og vandt sikkert første sæt, inden hun tabte andet til den indiske forhåndsfavorit.

I tredje sæt fulgtes de to spillere ad til stillingen 9-9, inden Kjærsfeldt med fem point i træk trak fra sin indiske modstander, som ikke kunne svare igen.

Det er anden uge i træk, at Line Kjærsfeldt leverer et stort resultat.

I sidste uge slog den danske singlespiller således verdensranglistens nummer et, Chen Yu Fei, fra Kina. Sejren i to sæt faldt ved Indonesia Masters. Kjærsfeldt blev dog slået ud i den efterfølgende runde.

Line Kjærsfeldt, der i øjeblikket er nummer 29 på verdensranglisten, har de seneste år haft svært ved at levere resultater. Det har fra Badminton Danmarks side været på tale, at hun skulle skifte til at spille double, som hun ved enkelte lejligheder også har gjort.

Flere gange har hun dog selv slået fast, at hun selv ønskede at satse på en karriere som singlespiller.

Thailand Masters er en niveau-5-turnering på World Touren - altså det næstlaveste niveau.

Danmarks næstbedste damespiller møder i anden runde, som spilles torsdag, verdensranglistens nummer 20, Aya Ohori, fra Japan.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce