Annonce
Haderslev

Kjeld for vild i sin egen by: - Haderslevs turister ledes på vildspor

Kjeld Taulbjerg synes, at kommunens turistservice er for ringe. Han savner et fysisk turistkontor - som i gamle dage. Foto: Stine Hygum
Når Kjeld Taulbjerg googler Haderslev Turistbureau, så ligger det stadig på Honnørkajen 1, selv om det er år tilbage, at der har været turistbureau på denne adresse. Han har spurgt Visithaderslev hvorfor, man ikke kan fjerne de vildledende oplysninger.
Annonce

HADERSLEV: Én dag sad Kjeld Taulbjerg foran sin computer og googlede turistbureauet i Haderslev.

Han ville gerne have nogle tips til cykelture i området, men det var en lukket dør, der mødte ham på Honnørkajen 1.

Han henvendte sig derfor til Haderslev Erhvervsråd, som i dag står for turisme-indsatsen i Haderslev Kommune.

-  Svaret var, at det kunne de ikke gøre noget ved, fortæller Kjeld.

Han undrer sig:

- Jeg ved godt, at det hedder VisitHaderslev nu, men når man kommer til en ny by, så søger mange jo stadig på det gode danske ord turistbureau og så byens navn. Det er ikke godt for Haderslev, at det er turistbureauets gamle adresse på Honnørkajen, der bliver ved med at poppe op, konstaterer  Kjeld Taulbjerg.

VisitHaderslev skilter ikke med nogen adresse på Internettet, for det er sådan set ikke et sted, der er åbent for turister.

Servicen består primært i, at man kan ringe til en medarbejder på  kontoret hos Haderslev Erhvervsråd eller gå ind på hjemmesiden og finde informationer om området tilbud.

- Jeg har mødt tyske turister, der ikke kan finde vej til turistbureauet. Det tror da pokker,  når det er den gamle adresse, der popper op på nettet, siger Kjeld Taulbjerg.

Annonce

Mere og mere foregår digitalt

Kommunens to turisme-medarbejdere har i dag skrivebord hos Haderslev Erhvevsråd på Jomfrustien, og sådan har det været været i efterhånden nogle år.

Da Haderslev stadig havde et "rigtigt" turistbureau hed turistchef Kerstin Petersen.

Efter flytningen fra Honnørkajen boede turistbureauet i en årrække i lejede lokaler ved rutebilstationen i Nørregade.

Efter et kort ophold på Bispen stoppede Kerstin Petersen, og turisme-indsatsen blev lagt ind under Haderslev Erhvervsråd.

Her har man valgt den strategi, at mere og mere af turisme-indsatsen skal foregå digital. Senest er der blevet opsagt digitale info-tavler ved de større campingpladser og andre centrale turiststeder i kommunen, hvor turisterne selv kan søge information om,  hvad de kan opleve i området.


Jeg synes,at det trist, at vi ikke har et kontor i byen, hvor turister kan komme ind og få hjælp som før i tiden.

Kjeld Taulbjerg


I år er der for første gang i højsæsonen heller ingen bemandet turistbureau på Kulturhus Bispen.

Men turisterne kan  stadig gå ind og spørge bibliotekets medarbejdere, og der er masser af brochurer og en digital info-skærm, hvor man kan orientere sig om områdets tilbud.

Kjeld Taulbjerg mener ikke, at det er godt nok.

- Jeg synes,at det trist, at vi ikke har et kontor i byen, hvor turister kan komme ind og få hjælp som før i tiden. I de her corona-tider burde Haderslev gøre noget mere for turisterne. Det er jo åndssvagt, at turistfolkene skal sidde ned på erhvervsrådet, når det handler om at få folk til byen, mener Kjeld Taulbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Gratis julekoncert i Folding Kirke

Annonce