Annonce
Haderslev

Kløften Festival: Lyden af Stones og et foryngret Souvenirs

25 år gamle Souvenirs vender tilbage - tilsat nyt blod i form af trommeslager Gitte K., forrest til højre, bassist Lærke Kobberup, yderst til venstre Karl Bonde Torp, bagest, på keyboards. Pr-foto
Souvenirs fejrer 25 års jubilæum på Kløften Festivalen. Og så vil Beatles, Rolling Stones og Bob Dylan også lyde ud over festivalpladsen.

HADERSLEV: Årets Kløften festival står i jubilæernes tegn. Foruden Kløftens eget 40 års-jubilæum har et af de deltagende orkestre, Malurt, nået samme alder, og nu melder endnu en jubilar sig, nemlig Souvenirs, der har rundet de 25 år.

Gruppen, der dengang var en duo bestående af Sofie Bonde og Nils Torp, slog igennem i begyndelsen af 1990erne med ørehængere som "Jeg troede, du var hos Michael" og, "Jeg hader Susanne". Nu er der gået så mange år, at Sofie og Nils' søn, Karl Bonde Torp, 19, er med på keyboards, ligesom Souvenirs er blevet foryngret med den 18-årige bassist Lærke Kobberup. Bag trommerne sidder Gitte K.

Annonce

Stones og Dylan

Et særligt musikalsk jubilæum i 2019 var 50-året for udgivelsen af Beatles-albummet "Abbey Road", og derfor spiller det lokale The Beatles Story på festivalen i juni.

Beatles' samtidige, Rolling Stones, har nu også fået sit hyldestband, der som forskud på en turné i 2021 spiller på Kløften Festivalen. Orkesteret er dannet af den tidligere Baal-ankermand Bjørn Fjæstad, sangeren og skuespilleren Jimmy Jørgensen, sangerinden Dicte og musikeren Bobo Moreno, og sammen med en række backingmusikere spiller de nogle af Rolling Stones' største hits.

Det tredje rockikon, der kommer til at lyde på Kløften, bliver Bob Dylan. Hans tidligere guitarist og kapelmester Billy Cross har slået pjalterne sammen med trioen Dissing og Las for at nyfortolke nogle Bob Dylans mange klassikere.

Koncerten gennemføres naturligvis med et Hammond-orgel som en del af instrumenteringen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce