Annonce
Haderslev

Kløftens 'Early Bird' billetter revet væk på 10 timer

Dette års Kløften Festival fik og hjælp til gode stem. Arkivfoto: Jacob Schultz
Billetsalget til næste års Kløften Festival, hvor festivalen fejrer sit 40. års jubilæum, er i fuld gang. Årets "Early Bird" billetter fløj hurtigere end nogen havde forstillet sig.

HADERSLEV: 10 timer, så var der udsolgt af de såkaldte "Early Bird" billetter til næste års Kløften Festival.

Om det var fordi, at minderne om dette års festival var i frisk erindring, eller om det er udsigten til et brag af en jubilæumsfestival næste sommer, er uvist, men aldrig tidligere er "Early Bird" billetterne fløjet så hurtigt. Sidste år tog det to døgn, og da begyndte salget først den 29. september.

- Det, vi hører ude i byen er, at folk forventer et brag af en festival næste sommer, når vi kan fejre vores 40 års jubilæum. Der bliver nogle forventninger at leve op til, og jubilæet skal selvfølgelig markeres med en kæmpefest, det bliver dog uden de store udenlandske kunstnere, fordi det kan Kløften slet ikke rumme, hverken økonomisk eller pladsmæssigt, forklarer Kløftens musikkøbmand Erik Kock, og giver et eksempel:

- Jeg har for eksempel lige været i Hamburg og høre U2. De havde 32 sættevogne med, det er der ikke en gang plads til der, hvor publikum skal stå i Kløften.

Annonce

Kort om Kløften 2020

Hvis du har et ønske til næste års program kan du sende en mail til: kox@kloften.dk

Du kan allerede nu sikre din tredagesbillet til Kløften Festival 2020, selv om "Early Bird" billetterne er solgt. På www.kloften.dk kan du finde link og info om billetter.

I 2020 afholdes den 40. Kløften Festival, der i 1980 begyndte som et en-dags arrangement. Festivalen er baseret på ulønnet arbejdskraft.

Den er organiseret som forening, derfor foræres overskuddet hvert år væk, hvilket sikrer foreningen status som momsfritaget.

Kom med forslag

Men selv om det bliver uden de store udenlandske navne, så forsikrer Kløften Festival, at der bliver spillet på alle tangenter for at fejre jubilæet.

Der bliver skruet op for musiktilbuddene på alle musikscener, der bliver arrangeret fest og ballade i parken, og der bliver arrangeret happenings. Kløften Festival har derfor også inviteret publikum til at komme med ønsker til næste sommers program, og allerede nu har arrangørerne modtaget mange forslag:

- De forslag vi har modtaget er meget realistiske, og det sjove er, at folk vil gerne høre det, vi plejer at levere. Folk ønsker ligner meget dette års og sidste års program. Nogle har foreslået, at Beach Scenen skal reserveres alene til DJ's, det er en tanke, jeg lige skal vende mig til, men vi er åbne for alle forslag.

Næste års Kløften Festival finder sted fra den 25. til den 27. juni 2020. Salget af tre dages billetter er begyndt, hvornår de øvrige billetter sættes til salg er endnu lidt uvist, men de forventes at blive sat til salg inden for meget kort tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce