Annonce
Debat

KL: Løsningen på det stigende børnetal er ikke flere private daginstitutioner

Debat: Med udsigt til 66.000 flere børn frem mod 2030 bliver der et massivt behov for nye daginstitutionspladser. I en ny analyse, omtalt i torsdagens Avisen Danmark, stiller Dansk Industri (DI) spørgsmålstegn ved, ”om de pressede kommuner kan følge med.” Ikke overraskende foreslår DI derfor, at flere private udbydere skal kunne bygge og drive daginstitutioner.

Det er glædeligt med flere små børn i kommunerne, men det er klart, at vi skal have rammer, der muliggør, at vi kan følge med og leve op til pasningsgarantien og levere dagtilbud af høj kvalitet til alle børn.

Derfor kan jeg godt se perspektiver i et tættere samarbejde mellem kommuner og private aktører, når der skal bygges nye daginstitutioner i de kommende år. Det handler om at lette presset på den kommunale anlægsramme, der ikke står mål med behovet for nybyggeri og vedligehold af velfærdsinstitutionerne. Men deponeringsregler og et afledt øget pres på en i forvejen for smal serviceramme begrænser kommunernes mulighed for at udnytte samarbejdet med private aktører fuldt ud. Det, synes jeg, kunne være interessant at drøfte med både DI og regeringen.

Vi har i Danmark fået en vigtig debat om kvalitet i dagtilbud, hvor forældre, medarbejdere og politikere klart har tilkendegivet høje ambitioner for vores børns trivsel og udvikling. For mig er det helt afgørende, at vi i kommunerne driver pædagogiske dagtilbud til alle børn, der sikrer en klar sammenhæng på tværs af dagtilbud, skoler og den brede børne- og familieindsats. Den sammenhængende og helhedsorienterede indsats har kommunerne mulighed for at løfte, og den opgave er vi stærkt optaget af at løfte endnu bedre. Det vigtige ansvar for sammenhæng på tværs af børneområdet tager DI’s forslag ikke højde for.

Kommunerne skal de kommende år sikres økonomiske rammer, der muliggør, at vi kan bygge de nødvendige kommunale daginstitutioner og fortsat sikre pasningstilbud af høj pædagogisk kvalitet. Det ville være stærkt, hvis DI bakkede op om den ambitiøse dagsorden, frem for at bruge kræfterne i forsøget på at flytte ansvaret for børnene fra kommunale til private hænder.

Annonce
Thomas Gyldal Petersen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce