Annonce
Rejser

Klage: Rejse aflyst 23 dage før afgang

Familien, som fik aflyst den oprindeligt bestilte rejse, valgte et alternativ i Faliraki på Rhodos - dog ikke et hotel med denne strand. Men bureauet mente, at det skulle koste ekstra, fordi familien valgte et dyrere hotel end oprindeligt bestilt, men dog stadig firestjernet. Foto: Vadim Indeikim/Wikimedia Commons

"Vi er ærlig talt godt vrede, frustrerede og skuffede over den drejning, det hele har taget."

Sådan lyder det blandt andet i en klage, som en rejsekunde indgav på vegne af en familie på seks - forældre, to børn og to bedstemødre. Næsten et år før afrejse bestilte de en uges charterferie på firestjernet hotel på Rhodos, men 23 dage før afgang meddelte bureauet, at det på grund af manglende tilslutning var nødt til at aflyse. Familien fik tilbud om at få pengene - godt 27.000 kroner - tilbagebetalt, at rejse en uge tidligere og bo på et andet firestjernet hotel til samme pris som det oprindelige eller at bo på et firestjernet hotel, Pegasos Beach Hotel, mod en ekstrabetaling på 5000 kroner.

Familien ville stadig gerne af sted, men fandt ikke hotellet, som kunne fås uden merbetaling, attraktivt og valgte Pegasos - dog under protest, idet klageren ikke fandt det rimeligt, at der skulle betales ekstra, når det var rejsearrangøren, der havde bragt dem i denne situation.

Bureauet mente på sin side, at varsling om aflysning var sket rettidigt i forhold til lovgivningen, og at familien skulle betale de 5000 kroner, hvis den ikke ville tage imod tilbuddet om at blive flyttet til et andet firestjernet hotel uden merbetaling.

Sagen gik videre til Pakkerejse-Ankenævnet, som gav klageren medhold. Nævnet siger i sin afgørelse, at efter den dagældende pakkerejselov har en rejsende ved bureauets aflysning af pakkerejser, uden at det skyldes kundens egne forhold, ret til at deltage i en anden pakkerejse efter kundens valg, når arrangøren uden uforholdsmæssige omkostninger eller tab kan tilbyde dette.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at den rejse, familien valgte at tage på, var af højere værdi end den oprindelige, selv om Pegaos Beach Hotel altså var 5000 kroner dyrere. /thor

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

112

Dige repareret ved Møllehus i nat: - Vi er fortsat i forhøjet beredskab

Annonce