Annonce
Esbjerg

Klagenævn giver Kronborg medhold i strid med Energinet

Folketingsmedlem Anders Kronborg (S) sidder i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg, og han har forleden anmodet om, at udvalget følger ministernes lovede arbejde med at gøre Energinet mere transparent for borgerne og Folketinget tæt. Arkivfoto.
Folketingsmedlem Anders Kronborg (S) har fået medhold i klage over, at Energinet tilbage i maj afviste at udlevere kortmateriale over den kommende 400 kV-højspændingsforbindelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet har nu beordret Energinet til at udlevere.

Esbjerg Kommune: Folketingsmedlem Anders Kronborg (S) fik mandag - dagen før Energinets bebudede offentliggørelse af kort over linjeføringen af 400 kV-højspændingsforbindelsen fra Idomlund i nord over Endrup til den dansk-tyske grænse - medhold i en klage over Energinets hemmeligholdelse af oplysninger om linjeføring.

Forhistorien er den, at mastekritiker og daværende folketingskandidat i maj i år havde opsnappet, at en repræsentant for Energinet havde præsenteret politikerne i Plan & Miljøudvalget for det statsejede energiselskabs forslag til linjeføring samt muligheder for kabellægning gennem Esbjerg Kommune. Kort efter affyrede han en mail til Energinets administrerende direktør og krævede aktindsigt i materialet, herunder særligt kort over linjeføring.

Svaret var et klart nej til at give aktindsigt i kortet, men aldrig så snart var Kronborg valgt til Folketinget, før Energinet fik en ny henvendelse - nu fra et medlem af den lovgivende forsamling. Det ændrede dog ikke på svaret - Kronborg måtte se alt andet end kortmaterialet med oversigt over linjeføringen af master, hvorefter den stædige politiker indbragte afslaget for Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Annonce

Sagen kort

  • Som tidligere omtalt i JydskeVestkysten var det med velberådet hu, da en repræsentant fra det statsligt ejede Energinet den 7. maj på egen computer foreviste et lille slideshow til politikerne i Plan & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune, hvoraf det fremgik, hvor den stærkt omstridte 400 kV-højspændingsforbindelse skal gå fra Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse samt et detailkort for forløbet omkring Ribe.
  • Kortet blev ikke fysisk udleveret til lokalpolitikerne og Christian Jensen fra Energinets projektledelse forklarede få dage efter mødet, at oplysningerne til udvalget ikke skulle spredes ud til en større offentlighed endnu. Han forklarede, at materialet bliver holdt tæt til kroppen "for det er kun en foreløbig skitse. Ellers kan vi jo gå hen og forurolige nogle, der ikke behøver at være urolige. Vores forslag til linjeføring ligger ikke fast", sagde han dengang.

Energinet begrundede blandt andet sit afslag på fuld aktindsigt i materialet således: "...såfremt borgerne bliver præsenteret for et foreløbigt materiale, vil dette kunne skabe usikkerhed for borgerne og skabe unødigt uro hos den enkelte, da indholdet af materialet ikke er klart. Hvis en borger bliver berørt af Energinets planer for placeringen af linjeføringen, har borgeren krav på, at Energinet opfylder en række grundlæggende retsprincipper og hensyn, herunder bl.a. borgerinddragelse på oplyst grundlag, opfyldelse af de forvaltningsretlige hensyn, såsom partshøring, begrundelsespligt og retten til at indgive klage."

Og videre: "Energinet vurderer således, at hensynet til borgerens private interesser og borgernes retssikkerhed vejer tungere end samfundets interesse i, at oplysninger, der endnu ikke er endelige og klare, offentliggøres i det konkrete tilfælde".

Men den går altså ikke, siger Miljø- og Fødevareklagenævnet, som dermed giver Anders Kronborg medhold:

"...Nævnet bemærker, at Energinets argumenter for at undtage kortoversigten navnlig er begrundet i, at en offentliggørelse vil skabe en unødig uro og usikkerhed hos den enkelte lodsejer. Det er nævnets vurdering, at Energinets begrundelse for at undtage kortoversigt over linjeføring ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2. ", skriver nævnet blandt andet.

Anders Kronborg er særdeles tilfreds med, at Miljø- og Fødevareklagenævnet nu beordrer udlevering af kortmaterialet, som blev forevist politikerne i Plan & Miljøudvalget dengang i maj - selv om afgørelsen kommer dagen inden, Energinets forslag til linjeføring alligevel offentliggøres.

- Åbenhed er noget, jeg har kæmpet for i lang tid. Jeg har virkelig haft svært ved at gennemskue det hele, og det tror jeg ærlig talt, at også mange andre borgere har. I den forbindelse er jeg også glad for, at den nye energi-, forsynings- og klimaminister, Dan Jørgensen (S), på et samråd forleden lovede øget åbenhed i Energinet, siger Kronborg og fortsætter:

- Når det er sagt, så er jeg selvfølgelig vred over, at jeg to gange får afslag fra Energinet, som dermed jo ikke levede op til loven og de demokratiske principper. Jeg håber da, det giver anledning til selvransagelse, siger han.

Er det en tilfældighed, at afgørelsen lige kommer dagen før, linjeføringen offentliggøres alligevel?

- Det tror jeg faktisk. Miljø- og Fødevareklagenævnet er en uafhængig instans, siger Kronborg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Fordragelige vikinger

Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce