Annonce
Sydjylland

Klager over Femern-tunnel ryster ikke trafikminister

Trafikminister Bernd Buchholz er overbevisto m, at tunnelbyggeriet på Femern kan starte i løbet af 2021. Foto: Frank Peter/Landesportal Schleswig-Holstein.
Den slesvig-holstenske trafikminister, Bernd Buchholz, er ikke overrasket over, at otte har klaget over Femern-projektets byggetilladelse til den øverst ansvarlige, tyske domstol.

FEMERN: Trods otte klager mod den tyske byggetilladelse til den faste forbindelse under Femern Bælt er den slesvig-holstenske trafikminister, Bernd Buchholz, fortrøstningsfuld og tror på, at byggeriet af den dansk-tyske tunnel ganske som senest planlagt kan gå i gang på sydsiden i begyndelsen af 2021.

- Tidspunktet for starten på byggeriet, hænger ikke sammen med antallet af klager, konstaterer Bernd Buchholz.

Han har tillid til, at hans embedsmænd har fremlagt en tilladelse, der er juridisk korrekt.

På den danske side, vil Femern A/S tage fat på anlægsarbejdet på Lolland allerede i det kommende efterår.

Annonce
Tidspunktet for starten på byggeriet, hænger ikke sammen med antallet af klager.

Bernd Buchholz, trafikminister.

Tusinde af indsigelser

Den slesvig-holstenske trafikminister tager det ikke ilde op, at der er kommet forholdsvis mange tyske klager mod byggeriet.

- Ved et så komplekst og som bekendt også omstridt projekt er antallet af klager ikke overraskende, siger Bernd Buchholz.

Han henviser i den forbindelse til, at der allerede i høringsfasen blev fremsat omkring 12.600 indsigelser.

- På den baggrund er otte klager ikke meget, mener ministeren.

Klagerne over den 18 kilometer lange tunnel under Østersøen skal behandles af den tyske forvaltningsdomstol, der er øverste myndighed i sagen. Klagerne er indgivet af byerne Fehmarn og Bad Schwartau, miljøorganisationen Nabu, samt en lokal gruppe tunnelmodstandere. Desuden har en anonym privatperson plus rederierne Scandlines, Stena Line og Nordö Link bedt forvaltningsdomstolen tage stilling til byggetilladelsen.

Scandlines driver færgeforbindelsen mellem Rødby på Lolland og Puttgarden på Femern. De to øvrige rederier står bag færger mellem Tyskland og Sverige.

Endnu er det uvist, hvornår forvaltningsdomstolen tager fat på sagen. Efter klagefristens udløb i sidste uge oplyste en talsmand for domstolen blot, at sagsbehandlingen i Leipzig i gennemsnit varer et år.

Dansk pres

- Her ændrer det intet, at det danske side indirekte udøver pres ved at tage fat på anlægsarbejderne i efteråret. Alle sager bliver behandlet ens, lyder det fra domstolen.

Ender domstolen med at godkende projektet, kan tunnellen muligvis stå færdig i 2028.

BG/SHZ

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce