Annonce
Tarm

'Klaphat, forrædder, arrogante magtdyr': Viceborgmesteren inviterer sine kritikere på dialogkaffe

Viceborgmester Søren Elbæk (S) ønsker at blive klogere på både sine kritikere og sine sympatisører. Derfor inviterer han nu begge på dialogkaffe. - Jeg stiller op til hvad som helst - hvor som helst, skriver han i sit Facebook-opslag. Arkivfoto: Mads Dalegaard
De skarpe gloser på Facebook skal skiftes ud med konstruktiv dialog. Det mener viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Søren Elbæk (S). Selv har han ofte været modtager af flere prædikater, så nu inviterer han borgere til dialogkaffe i håb om at komme udover digitale udbrud.

RINGKØBING-SKJERN: Et skvadderhoved, et inkompetent, arrogant magtdyr, en doven pamper og en simpel forræder.

Det er gloser, viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Søren Elbæk (S), har måttet lade øjnene glide henover, når han har læst kommentarer til sine Facebook-opslag. Ofte ultrakorte henvendelser fra borgere, der er vrede og frustrerede over den politik, som han ønsker at føre.

- Jeg har erfaret, at hvis jeg forsøger mig med en debat på de sociale medier – også en lødig debat, hvor jeg sagligt forklarer mine holdninger og forsøger at forklare, hvorfor jeg har gjort, som jeg har gjort, så bliver det bare endnu værre. Det er, som om debatten bare bliver afgrundsdyb vrede og frustration, siger viceborgmester Søren Elbæk.

Jævnligt er han gået ind i debatter med folk på Facebook - og der er da fornuftige og saglige debatter imellem. Men sommetider skifter indholdet fra saglig argumentation til kortefattede beskeder og prædikater - opslag, som af og til er blevet slettet af modtageren.

- Man skal huske, at jeg er et ganske almindeligt menneske, der lever en almindelig hverdag. Så indimellem synes jeg, at det bliver så groft, at jeg er nødt til at slette nogle af opslagene, siger Søren Elbæk.

- Jeg tror ikke, der er mennesker, der er upåvirket af at blive kaldt en klaphat eller det, der er værre. Selvfølgelig bliver man påvirket af det, og det er også derfor, jeg reagerer på det. Jeg bliver lidt magtesløs over det. For hvis jeg begynder den debat på de sociale medier, så synes jeg bare, at det bliver værre, siger han.

Annonce

Ukonstruktivt

Problemet med kritikken er dog ikke kun, at går efter ham som som person. Problemet er, at det ikke er konstruktiv kritik, forklarer han.

- Jeg synes bare ikke, at vi bliver klogere på de sociale medier. Det er lidt blevet en platform for vrede og frustration blandt nogle, og den synes jeg ikke er specielt konstruktiv, siger Søren Elbæk og forklarer:

- Jeg synes ikke, at jeg bliver nævneværdigt klogere af at blive kaldt en klaphat. Og jeg synes sådan set, at det primære formål med en debat er at gøre deltagerne klogere. For ellers har jeg svært ved at se formålet med en debat. Hvis man kun skal skælde ud, så tjener det ikke noget formål, siger Søren Elbæk.

Fysiske møder ændrer retorikken

Derfor har han efter flere måneders overvejelser valgt at sende en stående invitation til både kritikere og sympatisører om dialogkaffe. For når man mødes ansigt til ansigt, så kan retorikken ændre sig, forklarer Søren Elbæk.

- Det er et ædelt, simpelt ønske om, at vi får en ordentlig debat om tingene. Jeg har ikke nogen naiv forestilling om, at jeg kan ændre folks overbevisning. Det har jeg ingen ambitioner om. Jeg vil bare forklare, hvorfor jeg har gjort og stemt, som jeg har gjort i nogle sager. Og jeg har erfaring for, at hvis man inviterer på noget kaffe, så er der en chance for, at begge parter kan blive klogere, siger Søren Elbæk.

Indtil nu har han ikke indgået aftaler om dialogkaffe, og han har heller ikke selv opfordret nogen til en kaffetår.

- Nej, det har jeg ikke, men den kommer. Nu har jeg lagt det her ud, og så ser vi, hvad der sker, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce