Klar besked fra erhvervshavnen til Kolding Byråd: Så meget jord vil vi afstå til ny by

Kolding: Der gemmer sig ingen store overraskelser i det forslag, som Kolding Erhvervshavns bestyrelse nu lægger frem for Kolding Byråd som sit bud på en endelig aftale om havnearealernes fremtid.

Aftalen skal opfylde den hensigtserklæring, som et enigt byråd tiltrådte i december 2019, hvori det blandt andet hedder, at "havneområdet skal udvikles med boliger, erhverv, kultur  og rekreative områder, hvorved der bliver mere by og grønnere havn". Der er tale om det største byudviklingsprojekt i Kolding Kommunes historie.

Rent geografisk er der i havnens nye forslag tale om præcis den samme arealafgrænsning, som havnebestyrelsen og havnens virksomheder tilbød at afstå til byudvikling allerede i slutningen af juni. Det drejer sig nærmere bestemt om 116.000 kvadratmeter fordelt mellem inderhavnen, området ved Falck-komplekset, et 20-70 meter bredt bælte langs Trindholmsgade og det store inddæmmede slambassin ude for enden af sydmolen kaldet Alaska, som i sig selv breder sig over cirka 70.000 af de 116.000 kvadratmeter.

Juni-udspillet nåede dog aldrig frem til politisk behandling, før havnebestyrelsen efter en uformel runde med byrådets gruppeformænd blev bedt om at komme igen med et nyt forslag. Og det er altså det, der ligger på bordet nu.

- Det her er vores udspil, og det kan ikke gradbøjes, sagde havnebestyrelsens formand Tobias Jørgensen (V) til JydskeVestkysten, før han skulle præsentere udspillet for byrådets gruppeformænd på et møde mandag aften.

Tobias Jørgensen afviser, at havnebestyrelsen specifikt har fået i opdrag at udforme et udspil med plads til boligbyggeri, som møder enorm modstand hos havnevirksomhederne. Ifølge Tobias Jørgensen har opgaven fra politikerne kun lydt på "mere by, grønnere havn".

- Så vi afsætter et areal til byudvikling, og hvad byen så vil med det, må byen selv finde ud af - inklusiv om og hvor man ønsker boliger. Det er ikke havnebestyrelsens opgave at udtænke, hvad der skal ske med de arealer, vi afstår. Men personligt mener jeg da, at området ved Falck-komplekset er et oplagt sted at undersøge mulighederne for boligbyggeri, tilføjer Tobias Jørgensen.

Havnedirektør Anders Vangsbjerg Sørensen siger om sin bestyrelses udspil, at der "ikke er 100 procent opbakning til det fra havnevirksomhederne".

- I forhold til geografien tror jeg, vi kan opnå en forståelse, men der er kameler, der skal sluges. F.eks. indebærer vores udspil jo, at pakhuse for 50-60 millioner kroner langs Trindholmsgade skal rives ned, og at vi afgiver en ordentlig luns af vores arealer til byen. Det skal vi have fundet løsninger på, og det er opgaver, som havnebestyrelsen påtager sig, siger Anders Vangsbjerg Sørensen. Han påpeger, at en inddæmning af den nuværende Lystbådehavn Nord til nye havnearealer, som en helt afgørende forudsætning for havnens velvilje og medvirken.

Havnedirektøren fremhæver, at det er by- og udviklingsforvaltningens opgave at lave en masterplan for, hvad der skal ske på de arealer, som erhvervshavnen er parat til at overdrage til byudvikling og ligeledes at finde projekterne. Det kan være kontorbyggeri, koncerthus eller alt muligt andet. Og det kan indebære, at havnen må flytte rundt på nogle ting eller lave mageskifter.

- Men det er vigtigt for os, at vi kan blive ved med at være en havn i vækst og udvikling, og i de områder, der bliver berørt, er det vigtigt for os, at havneselskaberne kan blive boende, indtil deres nuværende lejekontrakter udløber, siger Anders Vangsbjerg Sørensen. I nogle tilfælde er det op til 17-18 år, oplyser han.