Annonce
forside

Klar igen: Museumsplads og banegårdspladsen er centrum for ny plan

Her er området, der skal indgå i helhedsplanen for Museumspladsen og banegårdspladsen. Som det kan ses af tegningen, er DSBs pakhus med parkering også en del af de fremtidige planer. Kort: Esbjerg Kommune.

Esbjerg Kommune og DSB Ejendomme inviterer til fri leg for kreative sjæle i konkurrence om helhedsplan for omdannelse af Museumpladsen og banegårdsområdet. Må den bedste idé vinde, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), der er spændt på resultatet.

Esbjerg Kommune: På rådhuset husker embedsmænd og politikere med gru, hvordan planerne om højt byggeri på langtidsparkeringen Museumspladsen gav massiv ballade op til kommunalvalget i november sidste år.

Men nu starter processen på en frisk med en helhedsplan for omdannelse af både banegårdsområdet og Museumspladsen, oplyser borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), hvis Plan & Miljøudvalget tirsdag som forventet godkender processen og formelt aflyser det lokalplanforslag, der sidste år blev udarbejdet i forbindelse med Ungdomsbos påtænkte, høje boligbyggeri.

Det er Esbjerg Kommune og DSB Ejendomme, der i forening udskriver en såkaldt parallelkonkurrence i tre faser med en dommerkomité i sidste fase bestående af borgmesteren, formanden for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S), Formanden for Teknik & Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen (S), direktøren for Teknik & Miljø, Hans Kjær, chefen for DSB Ejendomme, Niels A. Dam samt fagdommere og rådgivere. Komitéen skal udpege den endelige vinder.

- Der bliver tre konsortier, der kan byde ind, og man kan sige det sådan, at vi indbyder til fri og kreativ leg, og må det bedste projekt vinde. Det, vi ønsker, er lige så fin en proces, som ved Ribe Jernindustri, hvor der jo var en høj grad af inddragelse af borgerne, interessenter og andre med gode og kreative idéer. Vi håber på et sammenhængende projekt for området, hvor der jo i dag er en masse fælles funktioner - dels er der nogle, der skal af med bilen, dels færdes der en masse mennesker på pladsen foran banegården, dels er det et meget centralt sted i byen, som gerne må se dejligt og indbydende ud og så videre. Jeg vil ikke sige meget mere om det, for nu skal de kreative kræfter slippes løs uden snærende bånd og på forhånd definerede rammer, siger borgmesteren.

Annonce

Sagen kort


  • Ungdomsbos planlagte byggeri på Museumspladsen blev reelt skrottet på valgnatten i kraft af det ultimatum, Borgerlistens Henrik Vallø stillede op som afgørende for, at han ville levere mandatmæssig opbakning til Jesper Frost Rasmussen (V) som borgmester. Det skete efter forudgående massiv modstand blandt borgerne, der hverken brød sig om det høje boligbyggeri eller sløjfningen af parkeringspladser på den hårdt belagte Museumsplads.


  • I dag findes der 279 parkeringspladser på langtidsparkeringen Museumspladsen. Hvis Ungdomsbos byggeri var blevet til noget, ville de være reduceret til 182 offentlige, overfladeparkeringspladser.
Der blev protesteret massivt, da der sidste år var planer om at etablere højt byggeri på Museumspladsen. Arkivfoto: Claus Thorsted

Bedre forløb

Du er ikke nervøs for, at det kan møde modstand, at I nu igen arbejder med planer, der kan komme til at indeholde byggeri på Museumspladsen?

- Nej, egentlig ikke, for jeg håber på en rigtig god proces i modsætning til sidst, hvor der var mange, der følte, at de ikke blev hørt. Jeg tror, at borgerne følte, at løbet nærmest var kørt - eller i hvert fald kørt for langt - inden de blev inddraget. Det kommer ikke til at ske denne gang, og nu trækker vi en streg i sandet og starter forfra på et helt blankt stykke papir. Vi er allesammen tjent med at få det bedst mulige ud af det område - vi vil allesammen gerne have grønne åndehuller, gode boliger og masser af parkering, så lad os nu se, hvad der kommer ind. Desuden er det meningen, at interessenter og naboer skal inddrages flere gange undervejs, så alle bekymringer og idéer kan tænkes ind , siger borgmesteren.

DSBs pakhus i Jernbanegade, hvor der i dag er parkering, bliver som nævnt også inddraget i helhedsplanen, ligesom DSB Ejendomme bidrager til proces-omkostningerne med én million kroner. Esbjerg Kommune lægger to millioner kroner i.

Det er forventningen, at vinderprojektet kan kåres i december 2019.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce