Annonce
EfB

Klar mod Randers FC: EfB-forsvarer får annulleret sin karantæne

Daniel Anyembe forstod ikke meget af, at han skulle have direkte rødt mod SønderjyskE, og efter protest fra EfB får backen nu sin karantæne ophævet. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
EfB-træner Lars Olsen sår tvivl om, hvorvidt Daniel Anyembe skal starte inde mod Randers FC efter ophævelsen af karantæne. EfB har hele ugen trænet ud fra at skulle undvære Anyembe samt karantæneramte Jacob "Lungi" Sørensen og Rodolph Austin.

EfB: Daniel Anyembe må alligevel være med, når EfB søndag eftermiddag møder Randers FC i superligaen.

EfB-backen fik rødt kort, da han begik straffespark mod SønderjyskE-angriber Artem Dovbyk i søndag, men EfB har nedlagt protest og fået medhold hos Fodboldens Disciplinærinstans.

Dommer Benjamin Willaume-Jantzen har set episoden igen og vurderet, at Anyembe ikke som først vurderet fratog Dovbyk en oplagt målchance, idet der skulle være dømt offside, såfremt bolden var nået frem til SønderjyskE-spilleren. Derfor er det røde kort ændret til en advarsel, og de to spilledages karantæne er ophævet.

Det glæder EfB-træner Lars Olsen, der dog gennem hele ugen har forberedt sig på en kamp uden den sædvanlige højreback.

- Vi klagede jo lidt over det, for det kom under lidt mærkelige omstændigheder, fordi vi mente, der slet ikke skulle have været straffe, fordi der var offside inden, siger Lars Olsen.

- Det er selvfølgelig rart, og det er specielt rart for Daniel selv, at han ikke har to spilledages karantæne. Specielt måske den efter vinterferien, hvor han kan være klar til første kamp.

Annonce

EfB-træneren skal nu beslutte, om han vil benytte sin sædvanlige højreback, eller vil holde fast på de forberedelser, der har været lagt an på, at Anyembe havde karantæne sammen med Jacob "Lungi" Sørensen og Rodolph Austin.

- Vi har trænet med den forberedelse, at de tre ikke var til rådighed i søndagens kamp, og nu må vi se, hvordan vi får sat det sammen, siger Olsen.

- Han er inde i billedet, men som jeg siger, har vi forberedt os uden de tre, og hvad vi lige gør, det kan jeg ikke give dig svar på 100 procent endnu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce