Annonce
Haderslev

Klar til fest i Vojens: Høtte er lige om hjørnet

Høtte-udvalget er klar til at feste den 22. august, men håber også, at der kommer endnu mere gang i salget af Høtte-kits i den kommende tid. Privatfoto
Efter en halvsløj start er der kommet bedre gang i salget af Høtte-kits, men arrangørerne vil gerne sælge flere. Havefesterne finder sted lørdag den 22. august.
Annonce

Vojens: Høtte har siden 1969 været Vojens’ byfest med blandt andet optog, pigefrokost og meget andet, men i år bliver festen som bekendt noget anderledes.

Konceptet for lørdag den 22. august har været klart længe. Der skal festes rundt i de private haver, mens en Høtte-konvoj spiller musik rundt i gaderne.

Imidlertid kom salget af de såkaldte Høtte-kits, der rummer forskellige festlige fornødenheder alt, hvad man skal bruge af festlige fornødenheder på dagen halvsløjt i gang, og selv om det nu går bedre, kan man sagtens nå at være med endnu.

Det fortæller Tina Rosenkilde, der er formand for Høtte-udvalget.

Annonce

24 kits solgt

- Lige nu har vi solgt 24 kits, og foreløbig er 120 mennesker klar til at feste. Det er OK, men vi vil rigtig gerne sælge flere, siger hun.

Det skyldes ikke mindst, at musikruten planlægges ud fra salget af Høtte-kits, så konvojen kan komme rundt til så mange havefester som muligt.


Lige nu har vi solgt 24 kits, og foreløbig er 120 mennesker klar til at feste. Det er OK, men vi vil rigtig gerne sælge flere.

Tina Rosenkilde, formand for Høtte-udvalget


For at sparke mere gang i salget kører Høtte-udvalget derfor en konkurrence på Facebook, hvor man kan vinde optræden af en DJ og opstilling af et fadølsanlæg i sin egen have. For at deltage skal man købe et Høtte-hit inden 12. august.

- En anden grund til, at vi gerne vil sælge så mange kits som muligt, er, at vi fester synkront den 22. august. Hele arrangementet bliver streamet, og i kittet er der et program over de enkelte aktiviteter, så vi alle kan deltage på samme tid, selv om vi befinder os forskellige steder i byen, siger Tina Rosenkilde.

Annonce

Hjælper hinanden

Hun glæder sig over, at der netop er kommet lidt ekstra penge i Høtte-kassen fra anden side. På to måneder har Grill Experten på Østergade solgt 540 burgermenuer – eller Høtte-menuer, som de også kaldes – og det har givet 8100 kroner til Høtte-festen.

- Grill Experten bidrager til Høtte med 15 kroner pr. solgt menu, og vi er selvfølgelig glade for, at der er blevet solgt så mange. På den måde kan erhvervslivet og Høtten hjælpe hinanden, og forhåbentlig vil andre af de erhvervsdrivende i byen være med til noget lignende til næste år, siger Tina Rosenkilde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Ikea sætter kurs mod Møgeltønder

Trekantområdet

4. klasse-elever og lærere sendt hjem fra Kirstinebjergskolen - en smittet elev sendte klassen hjem

Annonce