Annonce
Ringkøbing-Skjern

Klar til kamp mod corona: Nu opfordres borgerne til at melde sig til kommunalt sundhedsberedskab

Kommunen er nu klar til at hente folk ind til den store opgave. Billedet her er fra pressemødet for en uge siden. Fagchef i Sundhed & Omsorg, Anja Bach, ses til venstre. Arkivfoto: Poul Osmundsen
Inspireret af regionerne, vil kommunen nu forsøge at være to skridt foran virussen. Der er brug for ekstra sundhedspersoner til ældrecentre, hjemmeplejen, specialcentre og bosteder.

RINGKØBING-SKJERN: Kommunen gør nu ligesom regionerne har gjort: Går ud og søger ekstra sundhedspersonale til at deltage i beredskabet, når corona-pandemien for alvor melder sin ankomst.

Torsdag morgen har kommunen offentliggjort et opslag med link til en tilmeldingsformular, og det er alle folk med sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund, som der ledes efter. Det kan være den sygeplejestuderende, som lige nu er hjemsendt fra sin uddannelse. Det kan være den pensionerede sygeplejerske, som kan give en erfaren hånd med i en krisesituation.

- Det kan også være en sygeplejerske, der ikke er i faget længere, men eksempelvis er ansat i en butik. Så skal vi nok sørge for en faglig opdatering i forhold til det, man arbejder efter i dag, fortæller Anja Bach, fagchef i Sundhed & Omsorg.

For kommunens vedkommende er det et forsøg på at være to skridt foran corona-virus. Der vil blive brug for flere hænder på ældrecentre, hjemmeplejen, specialcentre og bosteder. Region Midtjylland fik et overvældende antal henvendelser fra folk, der gerne vil være med, når der bliver behov. Anja Bach fortæller, at det var en stor inspiration for kommunen, fordi det både var varmt og gav en fællesskabsfølelse. Anja Bach er imponeret over den ansvarlighed, der lige nu udvises i befolkningen.

Hvor mange, der så melder sig på banen her, tør Anja Bach ikke at spå om.

- Jeg har ingen anelse. Det kan være alt fra 10 og til flere hundrede, siger hun.

Lige nu er der ro på, men i administrationen er man i gang med at lave bemandingslister til nødberedskabet, og man opererer ikke med et hvis pandemien kommer, men et når pandemien kommer.

Alle bliver aflønnet ifølge overenskomst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce