Annonce
Sønderborg

Klar til klimakonference: Sønderborg opruster for at lære fra sig

Det handler om klima, CO2 og Sønderborgs erfaringer, når der 30. september til 2. oktober er stor international klimakonference på Alsion. Arkivfoto: Timo Battefeld
Når der snart blændes op for den tredje internationale klimakonference på Alsion bliver det med udsigt til intelligente el-ladestationer fra Mads Clausen Instituttet. Sønderborg sætter i dag et solidt klimaaftryk, hvor eksperter står i kø for at være med. Ekstra konference er i støbeskeen.

Sønderborg: Der er måske nok bare luft i den store, oppustelige ProjectZero-klode, som traditionelt pryder 100 % Climate Neutrality Conference, der for tredje gang gennemføres i Sønderborg. Men der er nu alligevel solid gods i budskabet fra den lokalskabte klimakonference, som er vokset i styrke og om små to uger kommer til at tælle omkring 250 deltagere fra primært kommuner, virksomheder og forskere. Blandt sidstnævnte en af de førende i skikkelse af professor Sebastian H. Mernild fra Nansen Instituttet i Bergen.

- 100 % Climate Neutrality Conference er en konstruktiv konference med fokus på teknologiske klimaløsninger, og hvad der virker i kommunerne. Sønderborg har med ProjectZero-visionen allerede skabt markante resultater, hvilket der vil blive givet eksempler på, ligesom SDU sammen med de øvrige deltagende universiteter fortæller om de nyeste teknologiske landvindinger. Konferencen vil give bud på, hvilke tiltag er effektive for at mindske udslippene og opfylde målet om at holde temperaturstigningerne under to grader, siger den danske professor op til konferencen på Alsion 30. september til 2. oktober.

Annonce

ProjektZero og klimakonference

ProjectZero og Sønderborg er fra 30. september til 2. oktober vært for 100% Climate Neutrality Conference på Alsion.

Her mødes stærke klima-kræfter fra begge sider af den dansk/tyske grænse og en af de førende klimaforskere i verden - professor Sebastian H. Mernild fra Nansen Instituttet i Bergen.

Konferencen henvender sig til kommuner, forskere og virksomheder med henblik på at finde konkrete løsninger for at modvirke klimaforandringerne.

Interesserede sønderborgere kan høre professor Sebastian H. Mernild i en paneldebat i Alsions koncertsal 2. oktober kl.13.30-15.15.

Konferencen gennemføres med støtte fra blandt andre Bitten & Mads Clausens Fond, Linak og Region Syddanmark.

Se mere på www.100cn.eu

Sønderborg lærer fra sig

For direktøren af ProjectZero, Peter Rathje, er der da også en stærk udvikling at mærke i forhold til skabelsen af ProjectZero i 2007 og bare den første konferencen i 2015.

- Klimadagsordenen har aldrig stået så stærk som nu. For ikke så mange år siden skulle man ikke bruge klimaordet, men forklare om klimavenlige løsninger ud fra mulige besparelser og indtjening. Det er ikke tilfældet i dag, siger Peter Rathje, der kan glæde sig over deltagelse af folk fra både Tyskland, USA, Kina, skandinaviske lande og lande i Østersø-regionen.

- Der foregår en stor vidensdeling i et krydsfelt mellem mange aktører. Vi kan noget i Sønderborg, som folk vil vide mere om. Blandt andet fortællingen om 2025-planen mod CO-nullet, som byrådet vedtog i december sidste år. Det skal vi have bredt ud til andre byer. For det er i de enkelte byer, man kan gøre en forskel, tilføjer han.

Intelligent opladning

Leder af Mads Clausen Instituttet på Alsion, professor dr. Horst-Günther Rubahn, er heller ikke i tvivl om effekten:

- Det er en løsningsorienteret konference, hvor vi har stærke kræfter fra begge sider af grænsen.

Faktisk er efterspørgslen for at deltage og bidrage så stor, at man overvejer en ekstra konference i Sønderborg i 2020 parallelt med den, som planlægges i Flensborg. De to byer har på skift været værtsby siden starten i 2015.

Lige i kølvandet på konferencen holder det nyopførte Center for Industriel Elektronik et arrangement, hvor nye intelligente el-ladestationer til biler præsenteres. Det er også en konkret løsning og svar til klimakrisen.

- Teknologien kan efterhånden meget, og vi har også godt fat i de unge. 35 fra flere lande arbejder om mandagen i en workshop og skal fremlægge konkrete bud på løsninger, tilføjer Peter Rathje.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Danmark

I Nordjylland har de flyttet et fyrtårn: Men det er ikke første gang, en fantastisk flytning vækker opsigt

Annonce