Annonce
Esbjerg

Klar til tilbygning: Her er fem gode råd fra arkitekten

Som arkitekt rådgiver Michael Skov privatpersoner i forhold til ændringer i hjemmet, som dette projekt på Falkevænget i Odense. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Michael Skov er arkitekt og driver sammen med studiekammeraten Anders Lynderup arkitektfirmaet Rex Skov Arkitekter. En stor del af arbejdet handler om at rådgive privatpersoner i forhold til ombygning, tilbygning og nybyggeri. Michael Skov kommer her med fem gode råd til dig, der påtænker at give hjemmet en ansigtsløftning.

En ombygning eller tilbygning kan være et ret omfattende og uoverskueligt projekt. Nedenfor kommer arkitekt Michael Skov med fem gode råd til, hvad du skal have med i dine overvejelser, inden du går i gang.

1 Zoom ud

- Et af de bedste råd, jeg kan give, er at zoome ud. Træd et skridt tilbage, kig på projektet og vurder, hvad behovet er. Lav en analyse af, hvad huset kan bære økonomisk. Mange hopper direkte ud i det. Jeg synes, det er vigtigt at komme til bunds i, hvorfor man vil have en tilbygning eller ønsker at bygge om. Kunne man eventuelt løse problemstillingen på andre måder ved at rykke rundt eller bryde op i de eksisterende rum? Hvis man er for løsningsorienteret og kigger for snævert på, hvad man vil, overser man måske nogle potentialer.

- Det ser jeg jo som min fornemmeste rolle - at hjælpe med at træde et skridt tilbage og finde en løsning, som fungerer. Den smule økonomi, der ligger i at få vendt projektet med en professionel, vil jeg mene, er godt givet ud i forhold til at bruge en halv million kroner på en ny tilbygning, som ikke komplementerer huset. Man har måske fået en fin, ny tilbygning, men huset er stadig det samme med gamle gulve og lofter.

2 Tag entreprenøren med på råd

- Alt afhængig af opgavens størrelse anbefaler vi, at entreprenøren kommer med ret tidligt i processen. Faktisk kan det være en god idé at have entreprenøren med allerede i skitsefasen, så man har en snak om, hvad der kan gøres ved huset, og får et slag på tasken på, hvad det hele koster. Herefter laver entreprenøren et tilbud. Man kan så vurdere, om der er opgaver, som kan vente, men nu har man en idé om, hvad det koster.

- Det koster selvfølgelig at have en totalentreprenør på. Han skal også have en løn. Men det kan være en stor opgave at koordinere forskellige faggrupper i forhold til, hvem der kommer hvornår, og hvem der skal nå at være færdig, inden den næste skal i gang. En anden ting er, at entreprenøren skal stå på mål for det udførte arbejde. Det er hans ansvar, at tingene bliver lavet ordentligt og til tiden - og skal stille en garanti for projektet i en årrække efter, det er færdigt.

3 Få styr på økonomien

- Når man lægger sit budget, skal man lægge lidt oveni til uforudsete udgifter. Der er altid en eller anden grad af usikkerhed i at bygge om, som man skal tage med i sine økonomiske overvejelser. Begynder man at rode i et hus, der måske har stået i 50 år eller mere, kan man godt få sig nogle overraskelser, som kan være svære for selv den bedste håndværker at vide på forhånd. Finder man for eksempel råd eller skimmelsvamp, er det noget, der skal adresseres, og det koster.

- Man skal også vurdere, hvor mange penge huset og projektet kan bære. Investeringen skal holdes op mod den merværdi, man forventer at få, når projektet er færdigt. Det kan også være, man synes, det vil være lækkert og er lidt ligeglad med økonomien. Det kan også sagtens være en kombination af de to ting, men man skal gøre op med sig selv, om det er det hus, man vil bo i på længere sigt, eller om man tænker at sælge det i løbet af nogle år.

4 Find kompromiset

- Ofte, når vi tegner et projekt, tænker vi i flere muligheder, sådan at hvis plan A bliver for dyr, så kan vi stadig gennemføre projektet ved at skære lidt her og file lidt der. Man skal have et stærkt koncept, som kan bære forskellige løsninger. Det kan godt være, at projektet er lækrest med fire ovenlysvinduer, men er den økonomiske ramme presset, kan man måske nøjes med to.

- Valg af materialer hænger sammen med økonomi. Man kan gå ind til et projekt med et ønske om massive Junckers-gulve og forskellige ædle materialer. Det har selvfølgelig en pris. I løbet af processen skal man gøre sig klart, hvad der er vigtigst. Oftest er der en økonomisk ramme, og hvis man gerne vil have et helt specielt køkken eller et specifikt gulv, er der tit noget andet, man må gå på kompromis med.

- Man kan også tænke bæredygtigt og lave en hardcore analyse af, hvilke kvaliteter man har i det eksisterende, og hvordan man kan implementere det i det nye. Frem for bare at købe nyt.

- Man kan også overveje at dele projektet i flere etaper. Man laver simpelthen en skitse over, hvor projektet skal ende. Her er det igen vigtigt at bruge meget tid på at klarlægge, hvilke behov man har, hvad man har brug for her og nu, og hvad der kan vente. Hvis man har x antal kroner at arbejde med, hvad er så vigtigst?

5 Få styr på det formelle

- Der er nogle helt specifikke regler for, hvornår man skal have en certificeret rådgiver ind over. Det kunne være, hvis man laver en væsentlig konstruktiv ændring som for eksempel at flytte en dør over i en bærende væg. Her skal man være opmærksom på, at det kan koste en del, og at der kan være en flaskehalsproblematik, som kan være med til at forsinke projektet. Der kan også være forskellige ting, som udløser krav om byggetilladelser.

- På hjemmesiden www.brandogkonstruktioner.dk kan man læse sig frem til, om der er krav til en certificeret rådgiver til netop det projekt, man påtænker. I forhold til eventuel byggetilladelse skal man se den pågældende kommunes hjemmeside eller tage kontakt til byggesagsafdelingen. Det kan være svært for almindelige mennesker at sætte sig ind i reglerne. Håndværkeren bør kunne give vejledning. Er det et større projekt, kan det være en god idé at alliere sig med en rådgiver. Det kan koste tid og penge, hvis ikke formaliteterne er på plads, inden man går i gang.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Amerikanske ejere i gang med rettelak: Stort Esbjerg-firma får slettet sit historiske efternavn

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Købmand tvunget til lukning: Så inviterede han de lokale til gratis orgie

Kultur For abonnenter

Han ejer både nazi-julekugler og effekter fra KZ-lejre: Franks nyeste køb er et tysk fotoalbum fra besættelsen af Kolding

Sønderjyske Fodbold

Live: Spillet flyder! SønderjyskE i front mod FCK

Billund

Efter et kræftforløb lytter behandler mere til sin egen krop: - Vi behandlere giver vores klienter en masse gode råd, men vi glemmer at passe på os selv.

Kolding

Kolding tjener penge på stofmisbrugere: De kommer fra andre kommuner for at få bugt med deres misbrug

Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

Esbjerg

Heldets kiosk slår til igen: Er du ny Lotto-millionær?

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Varde

Hun bor i sommerhus, han bor på plejehjem: Da Jørn og Bente skulle nyde deres otium, kunne han pludselig ikke få vejret

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Erhverv For abonnenter

Børnene fik mor og far lokket med til Tønder: Nu åbner Pia en lingeri-butik i Østergade

Kultur For abonnenter

Anbefaling: Fem krimier til uhyggelig efterårs-læsning

Podcast

Lyt: Far til tre døde bag rattet i sin nye bil

Annonce