Annonce
Biler

Klassisk dansker-darling blev den mest solgte bil i august

Peugeot 208 sælger stadig godt takket være kampagnetilbud, selv om der er en ny model lige om hjørnet. Foto: Peugeot
Peugeot 208 er tilbage i toppen som den mest solgte bilmodel herhjemme i august, hvor de franske mærker har klaret sig pænt.

Selv om en ny model lurer lige om hjørnet, fastholder Peugeot 208 sin popularitet hos de danske bilkøbere.

Det bragte den franske miniklassebil til tops i august som Danmarks mest solgte model med 607 eksemplarer.

Den er godt hjulpet af de fortsat mange kampagnetilbud, som importøren, Interdan, konstant har i luften. Det gælder også andre modeller fra samme importvirksomhed, hvor mikrobilen Peugeot 108 og miniklassemodellen Citroën C3 besætter de følgende pladser.

Renault Clio ligger pænt i midten, og lur os, om modellen ikke ryger højere op, når der kommer en ny generation af Clio, men også Captur, senere på året. Det er nemlig modeller, som har haft en stor klangbund herhjemme.

Annonce

Top-20 bilsalget i august

1. Peugeot 208: 607

2. Peugeot 108: 580

3. Citroën C3: 576

4. Nissan Qashqai: 560

5. VW Polo: 486

6. Toyota Yaris: 460

7. VW T-Cross: 393

8. VW Golf: 369

9. BMW 3-serie: 304

10. Toyota Aygo: 300

11. Renault Clio: 285

12. Mercedes C-klasse: 284

13. Skoda Octavia: 278

14. Opel Corsa: 275

15. Peugeot 308: 275

16. Audi A3: 271

17. Peugeot 3008: 252

18. Mercedes A-klasse: 250

19. Skoda Fabia: 242

20. Toyota Corolla: 226

Kilde: De Danske Bilimportører

Holder niveauet

Under en kam blev der i august solgt 18.700 biler. Det er et par tusinde biler under samme måned i fjor, men ligger væsentligt over både 2016 og 2017. I 2018 var salget da også usædvanligt højt, da mange købte bil før bebudede prisstigninger.

Siden nytår er der skruet nummerplader på omkring 158.000 personbiler, hvilket stort set matcher samme periode i fjor. Det sker trods en noget ujævn start på året, konstaterer Gunni Mikkelsen, der er adm. direktør for De Danske Bilimportører.

- Konklusionen er fortsat, at vi samlet set på året er på et ganske højt og meget tilfredsstillende niveau. Der har været lovgivning, som resulterede i et meget stærkt første kvartal, og derefter en normalisering på niveau med sidste år, lyder det fra Gunni Mikkelsen.

Leverancer bestemmer

På listen for august ligger Nissan Qashqai, som var nummer et i juli, stadig i toppen, mens VW er repræsenteret jævnt over listen med modeller som Polo, T-Cross og Golf. Her er det bemærkelsesværdigt, at T-Cross nu kravler op på listen, mens Golf, som er på vej til at få en afløser, går lidt ned i kadence.

Toyota Yaris ligger også pænt stabilt højt som en af de få rigtige bestsellere fra det japanske mærke, mens den nye Corolla lige kniber sig ind i bunden af listen.

Firmabilsmodeller som den nye BMW-3 serie og Mercedes C-Klasse viser sig også midt i feltet med forholdsvis høje placeringer.

Som altid afhænger salgslisten af en række faktorer som for eksempel leverancer af nye biler, og hvor der typisk sker store forskydninger for visse modeller. Det gælder især firmabilerne.

Toyota Corolla sniger sig lige en på en 20. plads. Mærket er stærkest repræsenteret med den altid stabilt sælgende Yaris i toppen. Foto: Christian Schacht
Den nye BMW 3-serie er en af højdespringerne og placerer sig midt i feltet. Foto: Christian Schacht
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce