Annonce
Tarm

Klassiske biler tager på 100 kilometer lang tur i Ringkøbing-Skjern-området

Omkring 40 klassiske biler af det engelske mærke MG tager på tur i det vestjyske. Privatfoto

Vestjylland: Op mod 40 biler af det klassiske engelske mærke MG tager sammen med deres passagerer ud på et opgaveløb på cirka 100 kilometer i det vestjyske område lørdag 10. august. Alle er medlemmer af MG Car Club Denmark.

Deltagerne mødes på den sydlige parkeringsplads ved Ringkøbing-Skjern Kulturcenter i Skjern fra kl. 8.30, hvor der serveres morgenkaffe inden starten og løsning af første opgave, der finder sted fra kl. 10. Derefter går turen ned gennem Skjerns bymidte, inden der køres udover Skjern Enge mod Skaven Strand, hvor anden opgave venter.

Turen går videre via Hemmet og Sdr. Vium til Ådum, hvor den tredje opgave venter. Så går turen mod Borris og Rækker Mølle til Bundsbæk Mølle, hvor deltagerne gør ophold indtil omkring kl. 12.30.

Annonce
Publikum er meget velkomne til at komme og kigge på bilerne. Dette kan bedst lade sig gøre ved startstedet i Skjern, på p-pladsen ved Bundsbæk Mølle, ved Danmarks Flymuseum i Stauning og ved rådhuset i Ringkøbing. Ejerne af bilerne er altid villige til at fortælle om netop deres egen bil. Privatfoto

Kom og se

Efter pausen går turen videre gennem Dejbjerg og Stauning til Danmarks Flymuseum, hvor fjerde opgave skal løses.

Derefter går turen langs fjorden til Ringkøbing, hvor p-pladsen ved rådhuset indtages til løsning af endnu en opgave.

Herfra går turen gennem den nordøstlige del af byen mod Rindum til Ølstrup, hvorfra deltagerne vender snuden mod rute 15.

Efter en kort strækning på denne mod vest drejes ind på p-pladsen ved Røgind Kro, hvor den sidste opgave, præmieoverrækkelse og en schnitzel venter.

Publikum er velkomne til at komme og kigge på bilerne. Det kan bedst lade sig gøre ved startstedet i Skjern, på p-pladsen ved Bundsbæk Mølle, ved Danmarks Flymuseum i Stauning og ved rådhuset i Ringkøbing.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Kolding

Formand vil rulle udskældt besparelse tilbage: - Ældre skal bevare muligheden for at spise sammen

Erhverv For abonnenter

3F-formand undrer sig over lukningen af testfabrik: Man vil opleve et kæmpe dræn af viden

Annonce