Annonce
Tønder

Klaverbokser trak masserne til

Klaverløven Esben Just optrådte for anden gang på Tønder Festivalen. Det er dog mange år siden, han var her sidst. For da spillede han til et af de hedengangne halballer i Tønderhallerne. Søndag gjorde han dog så stor lykke i Bolero, at han gerne snart må komme igen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Esben Just boksede i tangenterne, så sveddråberne drev ned ad Boleros vægge.

TØNDER FESTIVAL: Hvad kræver det at fylde spejlteltet Bolero til sidste plads? Ikke andet end en ensom klaverbokser og hans opretstående.

Mere skal der ikke til, i hvert fald ikke så længe der tale om en klaverløve som Esben Just, der i flere årtier har været et fast holdepunkt på den danske jazz- og bluesscene. Med sit rytmisk hårdtslående New Orleans-klaverspil, der vækker minder om spillere som Professor Longhair og Dr. John, og sin kraftfulde og pågående sang førte Esben Just sine tilhørere med til de amerikanske sydstater.

I hvert fald temperaturmæssigt. Efterhånden som solen steg højere på den skyfri himmel, blev det så hedt inde i spejlteltet, at sveddråberne nærmest drev ned ad Boleros vægge.

Annonce
Esben Just trak fulde huse i Bolero søndag eftermiddag. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Hede rytmer

Men trods de tropiske temperaturer kunne tilhørerne ikke holde sig på stolene. De hede rytmer inviterede til dans, og den invitation var der mange, som tog imod. Og da Esben Just satte i med ekstranummeret ”You Are my Sunshine” – som han i dagens anledning kaldte en rigtig Tønder-sang – nærmest eksploderede spejlteltet i dans og fællessang.

Eftermiddagens repertoire bestod for størstedelens vedkommende af de gode gamle blues- og jazznumre kombineret med selvskrevne sange på dansk, hvor ikke mindst kærlighedssangen til hans kone, som han møder, mens hun venter på ham ved krydset Saxogade og Vesterbrogade, gjorde lykke hos specielt kvinderne blandt tilhørerne.

De tog særligt hans opfordring til at give ens kæreste mindst ét kompliment om dagen til sig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Central skobutik lukker i Kolding

Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce