Annonce
Sport

Klavs Bruun om EM-kampflytninger: Synd for russerne

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen misunder ikke Rusland og Serbien, at de to hold skal spille tre kampe på fire dage.

Danmark kan drage fordel af, at Rusland ikke får tid til at forberede sig på kampen på mandag.

Det er ærgerligt for håndbold-EM og en potentiel ulempe for to gruppevindere, at turneringsarrangørerne har valgt at flytte to kampe fra lørdag til søndag.

Det mener den danske landstræner Klavs Bruun Jørgensen, der ikke misunder Rusland og Serbien, som nu kommer til at afvikle de tre mellemrundekampe i løbet af blot fire dage.

De to lande vandt ellers hver deres indledende pulje og skulle have taget hul på mellemrunden lørdag. Men her er der varslet demonstrationer i Nantes, og arrangørerne har derfor valgt at skubbe kampene et døgn.

- Det er utrolig synd for serberne og russerne. Jeg ville ikke bryde mig om at være i sådan en situation. Det er meget, meget ærgerligt for turneringen og for de hold, som skal spille nogle ekstremt vigtige kampe, siger Klavs Bruun Jørgensen.

Selv om Danmark ikke er direkte involveret i programændringen, er den ikke uden betydning for de danske håndboldkvinder.

De møder nemlig russerne mandag og skal dermed møde et hold, der har haft mindre end et døgn til at restituere og forberede sig efter søndagens kamp mod Serbien.

- Vi skal selvfølgelig spille vores chance, men om vi kan lukrere på det, ved jeg ikke.

- Rusland er en maskine, som har prøvet noget lignende før. Vi ved, at de nogle gange også træner på kampdage, så det er ikke sikkert, de vil være så mærket af det.

- Selvfølgelig er det ikke en fordel for dem, og det er ærgerligt for turneringen, siger Klavs Bruun Jørgensen.

De to kampe, der er flyttet fra lørdag til søndag, er Sverige mod Frankrig og altså Ruslands møde med Serbien.

Foreløbig er der kun varslet demonstrationer i Nantes lørdag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om Radio24syv: Man kan både vinde og tabe udbud

Når det offentlige sender opgaver i udbud, ligger det i sagens natur, at man som byder både kan vinde og tabe. Og det er også naturligt, at når en udbudsperiode udløber, risikerer det firma, der hidtil har løst opgaven, at tabe kampen om et nyt udbud. Men de selvfølgeligheder anfægter ikke de mange tilhængere af Radio24syv, der er dybt skuffede og vrede over, at radiokanalen ikke kan fortsætte efter denne måneds udgang. Lukningen af Radio24syv bliver af kritikere set som politikeres bevidste forsøg på at stoppe en kanal, der har lavet magtkritiske nyheder og satire. Dette blev også af disse kritikere set som årsagen til, at det daværende borgerlige flertal besluttede, at det nye udbud af Radio24syvs sendetilladelse skulle føre til en radiostation med hovedsæde i provinsen. Radio24syvs ejere ønskede på de forudsætninger ikke at søge. Det vakte så stor kritik, at et politisk flertal reagerede med at beslutte et udbud af en internetbaseret DAB-kanal, som ville give Radio24syv en chance for at fortsætte. Men i et udbud hverken kan eller skal politikerne bestemme hvem, der skal løse opgaven. Det har det politisk uafhængige radio og tv-nævn under Kulturministeriet haft til opgave at afgøre. Nævnet valgte så tirsdag eftermiddag, at Radio24syv ikke får den opgave. Det var et chok for mange medarbejdere og lyttere af en station, der i løbet af otte år har revolutioneret taleradio i Danmark. Tak for det. Men det er forkert, at politikerne har lukket Radio24syv. Stationen har tabt til konkurrenten Radio Loud, som af Radio og tv-nævnet er vurderet til på en række opstillede kriterier at have indgivet det bedste bud. På FM-båndet er Radio4 med hovedsæde i Aarhus klar til fra 1. november at blive afløseren for Radio24syv. Radio4 er ejet af en række lokale og regionale medier, herunder Jysk Fynske Medier, hvis største dagblad er JydskeVestkysten. Også Radio4 må risikere at kunne tabe et eventuelt nyt udbud, når den nuværende sendetilladelse udløber om otte år. For den slags udbud kan man både vinde og tabe.

Vejen

Landmand opgiver strid om Skovgårdsvej: - Min retsbevidsthed er krænket

Annonce