Annonce
Aabenraa

Klima: Byen ruster sig til højere vandstand

Aabenraas placering i bunden af en en fjord giver udfordringer i de kommende år, hvor vandstanden i verdenshavene ventes af stige. Foto: Aabenraa Kommune.
Hvordan kan man udnytte havnearealerne i Aabenraa, når vandstanden stiger? Det spørgsmål får Aabenraa Kommune nu hjælp til at finde svaret på takket være Realdania og Miljø- og Fødevareministeriet.

AABENRAA: Verdens lande har meget svært ved at blive enige om, hvordan man reducerer udledningen af CO2. Til gengæld er der ingen tvivl blandt langt de fleste eksperter om, at vandstanden i verdenshavene vil stige i de kommende år. Spørgsmålet er hvor meget.

Aabenraa er en af de byer i landet, der er mest udsat, og derfor skal der tænkes langsigtet. For eksempel når kommunen planlægger byudvikling i området nord for Kilen.

Aabenraa er netop blevet udvalgt til at få støtte fra et partnerskab mellem Realdania og Miljø- og Fødevareministeriet, der skal finde nye svar på, hvordan byerne bedst muligt kan leve med fremtidens stigende vandstand og flere voldsomme stormfloder.

I Aabenraa er det er projekt med overskriften Aabenraa og fjorden - scenarier for fremtiden, der får 915.000 kroner. Pengene skal bruges til at udvikle scenarier for de havnearealer, der ligger tæt på byen

Annonce

Chancer for tilskud

Realdania har afsat i alt 60 millioner kroner til projekter, som gennemføres som en del af partnerskabet. Kommunerne vil dog maksimalt kunne få halvdelen af anlægssummen betalt.

Tegne og regne

- Det er nødvendigt at tænke langsigtet, hvis vi skal byudvikle i Aabenraa - for eksempel i området nord for Kilen, forklarer Bo Riis Duun, der er afdelingschef for Kultur, Plan og Fritid i Aabenraa Kommune.

Helt konkret har kommunen planer om, at området nord for Kilen i fremtiden kan bruges til boliger og institutioner og andre byformål. Byrådet har for eksempel truffet en principbeslutning om, at et kommende kunst- og søfartsmuseum skal ligge lige overfor Nyhavn. Men hvordan bygger man et museum, hvis man skal sikre, at det kan består i mange år ud i fremtiden i et havneområde, uden at bygningen eller dens indhold ødelægges af højere vandstand eller stormfloder?

Det er en af de ting, som kommunen skal til at finde ud af for de penge, som er kommet i hus takket være støtte fra det nye partnerskab.

- Vi skal til at tegne og regne på, hvilke foranstaltninger der skal til. Vi bruger dels vores egne medarbejdere, men vi har også fået mulighed for at benytte særlig ekspertise fra eksterne rådgivere inden for området, siger Bo Riis Duun.

Senere har kommunen måske mulighed for at få tilskud til at gennemføre nogle af de projekter, som kommunen får beregnet sig frem til i løbet af 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce