Annonce
Aabenraa

Klima og miljø er kommet på dagsordenen i Aabenraa

Erik Uldall Hansen er blevet valgt som borgmesterkandidat for Socialdemokratiet, og det betød, at han onsdag kunne overtage gruppeformandens plads i byrådssalen. Foto: Bente Staugaard.
Aabenraa Kommunes politikere har lyttet til folkestemningen og prioriteret ekstra penge til miljø og klimasikring. Men der er også blevet plads til iPads i dagplejen og et hegn omkring en legeplads.

AABENRAA: Sammenlignet med andre kommuner ser økonomien fornuftig ud i Aabenraa, og det får lov til at skinne igennem i det budgetforslag, som var til første behandling i byrådssalen i aftes. Her er der blevet plads til lidt ekstra.

Det er for eksempel afsat 8,3 millioner til engangsinvesteringer, som både skal være med til at reducere CO2-udslippet og sikre kommunen mod de klimaforandringer, der uanset hvad er på vej.

De ekstra penge skal blandt andet gå til at rådgive kommunens institutioner, så de kan spare på deres energiforbrug, og til at vælge bæredygtige løsninger, når kommunen køber ind.

- Vi kan forhåbentlig sammen finde de bæredygtighedsinitiativer, der virker for os, og vi skal også være med der, hvor der samarbejdes om bæredygtighed. Det ville glæde os, hvis både Aabenraa Havn og Arwos kunne bliver vigtige medspillere, når det gælder bæredygtighed, pointerede Rasmus Elkjær Larsen, gruppeformand for De Konservative.

Karsten Meyer Olesen (S) pointerede, at det er første gang ordet bæredygtighed er blevet nævnt i forbindelse med budgettet i Aabenraa, og roste partifællen Christian Panbo for at være den, der først bragte emnet på den politiske bane.

Annonce

Ændringsforslag

Den endelige vedtagelse af budgettet finder sted den 30 oktober. Inden da kan partierne stille ændringsforslag.

De seks partier bag budgetforslaget har dog lovet hinanden kun at komme med ændringer, som de på forhånd er enige om.

Jens Bundgaard Nielsen (EL), der står udenfor forliget har i forvejen bebudet, at der kommer flere forslag fra ham.

Drilleri

Men et budget er ikke kun fyldt med store tal og investeringer i fremtiden. Der er også blevet plads til et par mindre ting på næste års budget.

Det gælder for eksempel 65.000 kroner til et hegn rundt om legepladsen ved Genforeningshaven, og 45.000 kroner til et cykelprojekt på Høje Kolstrup.

Og så skal der nu købes iPads til dagplejen for cirka 600.000 kroner.

Skolen på Høje Kolstrup var emnet for en gang politisk drilleri i byrådssalen.

Den nye socialdemokratiske regering har nemlig fjernet en særlig bonus til skoler, som har været dygtige til at give eleverne et fagligt løft. Det er en ordning, som skolen på Høje Kolstrup har brugt til at investere i at give et skub til de fagligt svageste elever med et godt resultat.

- Erik, du bør kontakte din minister for at høre, hvorfor de har fjernet den pulje midt i et skoleår, hvor Høje Kolstrup Skole allerede har investeret i et fortsat løft, sagde Kirsten Nørgård Christensen fra Venstre henvendt til socialdemokraternes nye gruppeformand, Erik Uldall Hansen.

- Ja det er en skidt historie. Måske bør vi italesætte over for ministeren, at vi har en skole, der er kommet i mål efter en ekstraordinær indsats, svarede Erik Uldall Hansen, og foreslog, at han og Kirsten Nørgård Christensen, der er formand for børne- og uddannelsesudvalget, sammen skriver til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil om sagen.

Kirsten Nørgård Christensen (V) benyttede lejligheden til at drille Socialdemokraternes nye gruppeformand, Erik Uldall Hansen. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce