Annonce
Indland

Klima rykker frem i feltet af vigtige politiske emner

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I starten af året pegede knap hver fjerde vælger på klima som vigtigste område. Nu er det over halvdelen.

Klimadagsordenen har fået særdeles godt fat i vælgerne, siden valgkampen blev skudt i gang for godt to uger siden.

Efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) trykkede på valgknappen 7. maj, er vælgernes fokus på klima kun blevet endnu større.

Det er, selv om det i forvejen i en lang periode har været placeret højt på listen over de områder, som vælgerne mener, at politikerne bør tage sig af.

I den seneste måling foretaget af Voxmeter for Ritzau placerer 56,4 procent af de adspurgte klima i top-3. Det betyder, at over halvdelen af vælgerne peger på klima som et af de vigtigste temaer ved valget.

Bare to uger før var det 43,4 procent af de adspurgte, der placerede klima og miljø tilsvarende højt.

Kasper Møller Hansen, som er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, mener, at springet over de seneste uger er bemærkelsesværdigt.

- Valgkampen startede med to store debatter mellem partilederne på DR og TV2, som begge handlede om klima, siger Kasper Møller Hansen.

- Jeg ser det som et udtryk for, at vælgerne startede med at sætte klima på dagsordenen, flere og flere kom med, så sprang medierne på, og til sidste flere vælgere, siger han.

Selv om klima og miljø fylder meget i vælgernes bevidsthed, er det ikke et emne, som kommer til at afgøre valget, vurderer Kasper Møller Hansen.

- Der kan andre emner være vigtigere - flygtninge og børnepasning eksempelvis - for der er partierne nemmere at skille fra hinanden, siger han.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding tror, at vælgerne prioriterer klima- og miljøområdet højere, fordi udfordringen er blevet meget mere nærværende.

- Hvis vi ikke yder en kæmpestor indsats inden 2030, så risikerer vi, at det kan blive for sent, og jeg synes egentlig, at det er det, som er blevet langt tydeligere de seneste uger, siger hun.

Der er markant forskel på, hvor i landet de klimaopmærksomme vælgere bor. I Københavns Storkreds er klima og miljø helt i top, mens sundhed og ældre indtager henholdsvis anden- og tredjepladsen.

I Nordjyllands Storkreds er det derimod knap en tredjedel, som putter klima i top tre. Her bliver det overgået af ældreområdet.

I begyndelsen af året pegede knap hver fjerde (24 procent) på klima og miljø som et af de vigtigste områder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce