Annonce
Sønderborg

Klima-snak og karakterræs: Alssundgymnasiet holder partidebat

Ellen Trane Nørby takkede Rasmus Madsen for sin indsats med klimastrejkerne i Sønderborg by, og pointerede, at regeringen også gør noget for miljøet. Foto: David Skaaning
Ti partier var samlet til debat i Alssundgymnasiet Sønderborgs kantine. Her blev de udfordret af klimakæmper Rasmus Madsen og diskuterede karaktersystemets berettigelse.

Sønderborg: Eleverne på Alssundgymnasiet Sønderborg tog godt imod folketingskandidater fra ti partier, da der blev afholdt debat i kantinen. Dagens største bifald gik dog til en af gymnasiets egne politisk aktive elever. Rasmus Madsen, der er hovedarrangør for klimastrejkerne i Sønderborg by, savnede et politisk ansvar på klimaområdet.

- Det er gået tjept med klimastrejkerne, fordi det er gået for langsomt hos jer. Enhedslisten og Alternativet har en klimaplan, som lever op til de krav, I alle snakker om. Alligevel siger I andre: Nej, vi skal gøre dét og dét. Hvorfor samler I ikke det hele på et stykke papir i stedet for at spille kortspil om de unges fremtid, spurgte Rasmus Madsen, og det blev efterfulgte af jubeludbrud og klapsalver fra skolekammeraterne.

- Dit initiativ og mange andres er ekstremt vigtige. Det sætter et pres på os, og vi skal nå til enighed på det her område. Jeg vil tage din opfordring med mig til Christiansborg efter den 5. juni, så vi kan nå nogle konkrete resultater, svarede Benny Engelbrecht (S) som den første. Han var den eneste politiker til mødet, der havde været til en af Rasmus Madsens klimastrejker.

- Jeg er nødt til at udfordre dig på præmissen om, at der ikke er gjort noget. Siden 80'erne er der blevet postet 100 milliarder i vindmølleindustrien. Det har været nødvendigt, men nu er vindmøllerne selvhjulpen, sagde Henrik Dahl (LA).

- Det er vigtigt, at vi hele tiden holder hinanden op på, at vi skal gøre mere. For jo, vi gør noget. Vi har udlagt 10.000 hektar urørt skov i Danmark. Og her fra sommer kommer 52 millioner flere plastikflasker ind i det danske pantsystem, fortalte Ellen Trane Nørby (V).

Annonce
- Jeg synes karaktersystemet er kraftigt undervurderet. Jeg har sjældent fået en karakter, jeg ikke var enig i. Jeg synes vi skal vurdere folk på deres flid og karakterer, og ikke om de har været i Thailand for at klappe en elefant

Frederik Bloch Münster, folketingskandidat for Konservative

Karakter eller personlighed

Selvom klimapolitik fyldte meget i debatten, så var der også tid til uddannelsespolitik. Stress og depression over karakterer og adgangskrav er blevet til hverdag for mange unge mennesker i landet.

- Vi mener i Alternativet, at karaktergennemsnittet kun skal tælle en tredjedel af adgangskravet for uddannelser, sagde Karin Rohr Genz (Å).

- Hvilke andre punkter er der? For det kan vel ikke være rigtigt, at vi skal dømmes på vores personlighed, lød et spørgsmål fra salen.

- Det skal uddannelsesinstitutionerne bedømme. Det kan være erhvervserfaring, samtaler eller tests. Der kan være mange grunde til, at karakterer ikke er det afgørende for at komme ind på et studie, svarede Karin Rohr Genz (Å).

- Vi skal gøre op med, at der er så mange karakterer i gymnasiet. Vi kan se i forskningen, at når I rækker hånden op i timerne, så er det ikke fordi, I er nysgerrige - I siger bare det, som I tror, at læreren vil høre. Er det rigtigt, spurgte Lotte Rod (R) forsamlingen, som tilkendegav med nik og grin til sidemakkeren, at der er noget om snakken.

- Jeg synes karaktersystemet er kraftigt undervurderet. Jeg har sjældent fået en karakter, jeg ikke var enig i. Jeg synes, vi skal vurdere folk på deres flid og karakterer, og ikke om de har været i Thailand for at klappe en elefant, mente Frederik Bloch Münster (K).

Mødets deltagere

Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten

Karin Rohr Genz, Alternativet

Gunnar Poulsen, Socialistisk Folkeparti

Lotte Rod, Radikale Venstre

Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet

Ellen Trane Nørby, Venstre

Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti

Henrik Dahl, Liberal Alliance

Jan Voss Hansen, Dansk Folkeparti

Per B. Frostholm, Nye Borgerlige

Annonce
Forsiden netop nu
Fodbold

Tips og tv: Superligaens 13. runde

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce