Annonce
Debat

Klima: Vi burde handle, men bliver paralyserede og apatiske

I løbet af sommeren har jeg læst om brande i arktiske egne og gletsjere, der smelter med lynets hast. Jeg har læst om dyr, der ikke kan finde føde og om mennesker, der mangler vand. Og jeg har hørt om klimaforskere, der frygter, at deres børns fremtid er ved at forsvinde.

Konklusionen er klar og uomtvistelig: Hvis ikke vi gør noget drastisk ved klimakrisen, sætter vi hele menneskehedens skæbne på spil. Og her taler vi ikke om en fjern fremtid. Det er os, der lever nu, der skal redde menneskenes liv på jorden.

At det forholder sig sådan, har vi vidst i årtier. Det er slet ikke nyt, og der findes dem, der næsten ikke orker at høre budskabet gentaget igen og igen.

Men alligevel gør vi stort set ingenting. Vi ved, at krisen er akut, at katastrofen nærmer sig hastigt, men de fleste lader livet gå, som det altid har gået. Som om vi ikke evner at omsætte al den viden, vi har, til handling, men blot bliver paralyserede og apatiske.

Måske er det kun naturligt, at vi ikke vil indse realiteterne. Måske har vi slet ikke de kræfter, der skal til. Men skylder vi ikke os selv og hinanden, og da især vores børn, at vi prøver alt, hvad vi kan? Jo, selvfølgelig gør vi det. For at være vidende om, at en katastrofe nærmer sig, men ikke gøre noget for at afværge den, er da det største svigt, man overhovedet kan forestille sig.

Annonce
Peter Lauritsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Teatertorden i byrådssalen

Det er ikke altid til at vide, hvad der sætter gang i debatten, når de 27 medlemmer af Vejen Byråd træder sammen. Sådan var det heller ikke på årets første møde i byrådet i tirsdags. Men det skulle vise sig at blive dagsordenens allerførste punkt; Klaus Kildemands anmodning om udtrædelse af byrådet. Det var som sådan ikke Kildemands exit på den lokalpolitiske scene, som satte gang i den verbale bulder og brag, tilhørerne blev vidner til. Allerede forud for byrådsmødet havde løsgængeren Anni Grimm i et læserbrev kritiseret, at formandsposten midt i perioden går fra en socialdemokrat til en anden. Hendes grænse for en ”forhånds-postfordeling” var overskredet, lød det i læserbrevet. Anni Grimm tog også ordet på byrådsmødet, hvor hun kaldte sagsforløbet fra socialdemokraterne for arrogant. Anni Grimm blev i den grad bakket op af Liberal Alliances Martin Boye. Han udtrykte sin bekymring over, at den socialdemokratiske gruppeformand Jørgen Thøgersen med et pennestrøg tilsidesatte Retssikkerhedslovens bestemmelser om, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger deres formand. Det står naturligvis Anni Grimm og Martin Boye frit for, hvad de mener. Derom ingen tvivl. Det må være dog berettiget at kaste erindringen tilbage til valgaftenen den 21. november 2017. Lige omkring midnatstide kommer repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ud for at fortælle, at en bred konstitueringsaftale er på plads. Den fremmødte presse får at vide, hvordan eksempelvis formandsposterne i fagudvalgene fordeles. Socialdemokratiet får i denne forbindelse tildelt formandsposterne i tre udvalg – heriblandt Børn- og Ungeudvalget. Konstitueringsaftalen var Anni Grimm på den sene valgaften selv med til at præsentere som medunderskriver. Aftalen tiltræder Martin Boye også umiddelbart inden Vejen Byråds konstituering i december 2017. Mod slutningen af 2018 bekendtgør Martin Boye dog, at han ikke længere er en del af aftalen. Det er en anden historie. Børn- og Ungeudvalget adskiller sig fra de andre stående udvalg ved, at her sidder også to børnesagkyndige samt en dommer. Anni Grimm mente på byrådsmødet i tirsdags, at Børn- og Ungeudvalget derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige stående udvalg, hvor der udelukkende er politisk repræsentation. Det kan godt være, at Retssikkerhedsloven foreskriver, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger sin formand. Men det gør de øvrige stående udvalg også. Også borgmesteren vælges formelt af byrådet. Realpolitisk er formandsposterne dog fordelt, når konstitueringsaftalen er underskrevet. Anni Grimm har engang her i avisen leveret et ganske enestående citat, hvor hun slog fast: - Det har simpelthen været nødvendigt at få trådt i klaveret. Citat slut. Her i denne sag virker det som om, at der blev trådt lige hårdt nok. Det tangerer teatertorden. GOD SØNDAG

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];