Annonce
Trekantområdet

Klimachef i dundertale for avisens læsere: - Det er meget værre, end I tror

Ældrecenter Skovgade er en del af Klimabyen i Middelfart. Plejehjemmets mange bygninger og store parkeringspladser dækker mange kvadratmeter. Så mange, at den gennemførte klimasikring omkring ældrecentret nu leder omkring 3,7 mio. liter regnvand udenom det etablerede kloaknet. Det fortalte spildevandsingeniør i Middelfart Kommune Bjarne Rasmussen (yderst til venstre) om under et læserarrangement tirsdag aften. Foto: Peter Leth-Larsen
Avisens læsere var tirsdag aften inviteret til arrangement om klimaet. De fik blandt andet en rundvisning i Klimahaven i den nyindviede klimaby og en alvorssnak med kommunens klimachef om, hvor galt det står til på kloden.

Middelfart: Vi er alle dråber, men sammen udgør vi et helt hav. Det var til at få ondt i maven over, da klimachef i Middelfart Kommune Morten Westergaard fortalte om de dystre udsigter, der er for planetens fremtid, da Fyens Stiftstidende inviterede til læsermøde om klimaet på Ældrecenter Skovgade tirsdag aften.

10 år har vi ifølge klimachefen til at vende udviklingen, og når vi ikke det, så er konsekvenserne uoverskuelige. Der blev lyttet intenst, men der kom også mange gode idéer på bordet fra de 20 fremmødte læsere, der alle gerne vil gå en grønnere fremtid i møde.

Annonce

Hvad synes I?

På Fyens Stiftstidende vil vi gerne være så tæt på vores læsere som overhovedet muligt.

Derfor er vi begyndt at afholde møder, hvor vi i selskab med jer bliver inspireret, får ny viden eller finder løsninger på aktuelle problemer på Nordvestfyn.

Vi slutter af med at drøfte, hvordan vi fortsat skal dække emnerne i avisen, så vi kan bringe de historier, der er mest relevante for jer.

Indtil videre har vi holdt følgende møder:

22. august: Gå-hjem-møde hos Brobygning Middelfart: Hvordan redder vi butikslivet?

3. september: Skrivekursus i byrådssalen: Hvordan får man sit budskab i avisen?

10. september: Oplæg og debat i byrådssalen: Hvordan lægger kommunen budget?

25. september: Åbent redaktionsmøde i Havnegade: Bladr i budgetmappen med avisen.

22. oktober: Inspirationsmøde i Klimabyen: Klimakampen i et nordvestfynsk perspektiv.

Hvad skal det næste møde handle om? Og hvor skal vi holde det henne?

Send meget gerne dit forslag til soehu@fyens.dk.

Møderne er en del af avisens udviklingsprojekt "Ryk Middelfart".

Det har til formål at finde ud af, hvordan vi kan lave journalistik, der i tæt samarbejde med lokalområdet gør Middelfart til et endnu bedre sted at leve.

Rundvisning i Klimahaven

Først stod mødet på rundvisning i Klimahaven omkring ældrecentret ved ingeniør Bjarne Rasmussen, der blandt andet har stået for byggeriet i ældrecentrets del af Klimabyen, som udgør en stor klimahave med flere regnbede. De håndterer de 3,7 millioner liter vand, der hvert år falder over ældrecentret.

De sidste par ugers regnvejr har været gode til at teste det nyanlagte system, og her kan ingeniøren konstatere, at det virker. Vandet ledes væk gennem regnbedene, optages i jorden og havner ikke længere kun i kloakkerne under den gamle bydel, der ikke kan klare så store mængder vand, som der falder ind imellem.

- Ledningen til både regnvand og spildevand var for lille, men med regnbedene får man halvdelen af regnvandet væk, for noget siver ned gennem jorden, og op imod halvdelen fordamper, og så er der plads i rørene igen, forklarede han på sin tur rundt om de store bygninger.

Værre, end I forestiller jer

Da turen rundt i Klimahaven var slut, satte læserne sig ind i ældrecentrets cafeteria, og her holdt klimachefen en dundertale:

- Det her er meget værre, end I forestiller jer. Det er alvor. Det bliver vildere, varmere og vådere, forklarede Morten Westergaard med alvor i stemmen.

- Hver dag udledes lige så meget energi på kloden, som blev der smidt 400.000 Hiroshima-bomber. Og danskerne udleder hvert år lige så meget CO2 som et hundrede millioner afrikanere. Men vi kan alle gøre noget. At få isoleret huset ordentligt og få nye vinduer i, så man får reduceret sit energiforbrug. Der er mange små bække, men vi skal samle dem og se på, hvad vi hver især kan gøre, fortsatte han.

Klimahaven omkring ældrecentret er både en sansehave og et intelligent sted for regvandsopsamling, hvor der er plads til at børnehavebørnene fra Nysgerrium kan komme forbi og lege. Tirsdag aften var det dog avisens læsere, der kiggede nærmere på haven. Foto: Peter Leth-Larsen

To projekter med

Nogen, der rent faktisk havde gået et stort stykke af vejen og samlet nogle af dråberne i havet, var initiativtagerne bag Føns Nærvarme og Sol over Brenderup.

Ole Back fra Føns Nærvarme fortalte kort om den proces, Føns har været igennem for at kunne etablere sit eget varmeværk, som nu samlet set sparer kloden for 280 tons drivhusgasser.

- Der var mange, der alligevel skulle have gjort noget ved deres fyr, da vi gik i gang. Før var der 40 oliefyr i Føns, nu er der nul. Vi bruger endda genbrugsflis, der har været brugt som emballage til fødevarer, så det kan godt være, at det kun er en dråbe i havet, men nu er vi 47 husstande, der er koblet til fjernvarmeværket, forklarede Ole Back og havde en bonusinfo på, hvor meget 280 tons CO2 egentlig er: Det er lige så meget, som der produceres valgplakater for ved folketingsvalg.

Også I Brenderup har man gode projekter i gang, som andre sagtens kan kigge på og gerne kopiere. Sol over Brenderup var repræsenteret ved Hans Christian Jørgensen, der kunne fortælle, at en tredjedel af indbyggerne i Brenderups energiforbrug kunne dækkes med den kommende solcellepark, der kommer til at ligge i et industriområde ved Nørre Aaby.

Der blev lyttet intenst og stillet mange spørgsmål. Foto: Peter Leth-Larsen

Hurtigere godkendelser, tak

Aftenens deltagere havde selv mange forslag til, hvordan man kunne komme nærmere målet om at udlede 70 procent mindre CO2 om 10 år. Spise mere plantebaseret og samle borgere til at lave solcelleparker, som man gør det i Brenderup. Der blev tegnet et billede af, at hvis blot man havde idéen, så skulle kommunen nok understøtte den.

Én læser havde dog en væsentlig pointe: Hun var ved at sætte sit hus i stand og ville gøre det så klimavenligt som muligt. Men servitutterne for ombygning af eksempelvis huse i den gamle bydel er så stramme og langsommelige at få godkendt, at det kan være meget svært at sætte et gammelt hus i stand, så det både lever op til byplanen og samtidig kan være klimavenligt.

- Der er mange ting, man ikke må. Måske kan man se fra kommunens side, hvad man kan gøre for, at det kan gå hurtigere, foreslog læseren.

Bedene i klimahaven er konstrueret til at tage sig af alt det vand, der kommer i de kraftige regnskyl. Og det har bestået sin prøve med alt det vand, der er kommet de sidste par uger. Foto: Peter Leth-Larsen
Ældrecenter Skovgade er en del af Klimabyen i Middelfart. Plejehjemmets mange bygninger og store parkeringspladser dækker mange kvadratmeter. Så mange, at den gennemførte klimasikring omkring ældrecentret nu leder omkring 3,7 mio. liter regnvand udenom det etablerede kloaknet. Foto: Peter Leth-Larsen
Ældrecenter Skovgade er en del af Klimabyen i Middelfart. Plejehjemmets mange bygninger og store parkeringspladser dækker mange kvadratmeter. Så mange, at den gennemførte klimasikring omkring ældrecentret nu leder omkring 3,7 mio. liter regnvand udenom det etablerede kloaknet. Foto: Peter Leth-Larsen
Ældrecenter Skovgade er en del af Klimabyen i Middelfart. Plejehjemmets mange bygninger og store parkeringspladser dækker mange kvadratmeter. Så mange, at den gennemførte klimasikring omkring ældrecentret nu leder omkring 3,7 mio. liter regnvand udenom det etablerede kloaknet. Foto: Peter Leth-Larsen
Ældrecenter Skovgade er en del af Klimabyen i Middelfart. Plejehjemmets mange bygninger og store parkeringspladser dækker mange kvadratmeter. Så mange, at den gennemførte klimasikring omkring ældrecentret nu leder omkring 3,7 mio. liter regnvand udenom det etablerede kloaknet. Det fortalte spildevandsingeniør i Middelfart Kommune Bjarne Rasmussen tv. om under et læserarrangement tirsdag aften. Foto: Peter Leth-Larsen
Ældrecenter Skovgade er en del af Klimabyen i Middelfart. Plejehjemmets mange bygninger og store parkeringspladser dækker mange kvadratmeter. Så mange, at den gennemførte klimasikring omkring ældrecentret nu leder omkring 3,7 mio. liter regnvand udenom det etablerede kloaknet. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

112

Lastbiluheld med skinker: Vindmølletransport får 22 timers ufrivilligt ophold i Ribe

112

Se billederne: Væltet lastbil med skinker forventes fjernet mellem klokken 13 og 14

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce