Annonce
Læserbrev

Klimaet og Haderslev Kommune

Annonce

Læserbrev: Haderslev er ikke en klimakommune. Det er ellers en påstand, som socialdemokratisk førstesuppleant til Haderslev Byråd, Claus Michaelsen, kommer med i et indlæg i JydskeVestkysten 16. oktober.

På byrådets januarmøde besluttede et stort flertal i Byrådet – incl. Socialdemokratiet – at stemme imod SFs forslag om, at Haderslev skulle indgå en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune. Faktisk var Socialdemokratiet det parti, der på mødet mest ihærdigt talte imod at blive klimakommune. Hovedargumentet var, at et medlemskab var for dyrt, og kommunen kunne få mere ud af pengene ved selv at iværksætte klimainitiativer. Beslutningen betød også, at kommunen ikke, som Claus Michaelsen påstår, har vedtaget en to-procents reduktion af CO2-udslippet.

Når det er konstateret, så kan jeg fuldt ud tilslutte mig Claus Michaelsens synspunkter om, at Haderslev Kommune halter langt bagefter andre kommuner i forhold til at iværksætte en grøn omstilling. Bare et enkelt eksempel: Kommunen ejer ikke en eneste el-bil. Det er lige besluttet at lease over 100 benzinbiler til hjemmeplejen.

Jeg kan dog trøste Claus Michaelsen med, at SF nok skal komme med nye initiativer, der skal ændre billedet af Haderslev som en fodslæbende kommune, når det gælder klimakampen og den grønne omstilling. I mellemtiden kan Claus Michaelsen jo arbejde på, at i det mindste Socialdemokratiet i kommunen også vil arbejde for, at kommunen kommer op i et højere grønt gear.

Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Trængte hoteller og campingindehaver raser over omstridt overnatningskrav: - Det er for let at snyde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Efter brutalt corona-knæk blomstrer turistbranchen igen: Udlejere jubler over reddet og forlænget højsæson

Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce