Annonce
Udland

Klimaforandringer skubber Australiens næbdyr mod udryddelse

Mick Tsikas/Reuters
Allerede nu er næbdyret forsvundet fra op mod 40 procent af dets tilholdssteder, viser ny, dyster rapport.

Langvarig tørke og andre konsekvenser af klimaforandringer skubber Australiens unikke bestand af næbdyr mod udryddelse.

Sådan lyder advarslen fra et hold forskere i en ny rapport, der er blevet offentliggjort mandag.

Næbdyret, der holder til ved floder, er allerede forsvundet fra op mod 40 procent af dets tilholdssteder på Australiens østkyst. Det er ifølge forskerne sket som følge af tørke, landrydning, forurening og bygning af dæmninger, som fragmenterer dyrets levesteder.

Forskerne forudser, at hvis de nuværende trusler fortsætter, så vil antallet af næbdyr falde yderligere mellem 47 og 66 procent i løbet af de næste 50 år.

Og hvis man tager højde for fremskrivninger om en forværring af klimaforandringer, kan antallet af det æglæggende pattedyr falde op til 73 procent inden 2070, skriver forskerne i deres rapport.

Næbdyret beskrives som "tæt på truet" af International World Conservation Union (IUCN), hvis formål er at fremme bevarelse og bæredygtig udnyttelse af de naturlige ressourcer.

Men forskerne fra Center for Økosystemvidenskab på New South Wales' Universitet siger, at ødelæggelser af flodsystemer forårsaget af mange års nedbør og høje temperaturer har forværret udsigterne for dyret.

Rapporten konkluderer, at den samlede bestand af næbdyr i Australien er faldet med 50 procent, siden europæerne slog sig ned på kontinentet for cirka 230 år siden.

En tidligere undersøgelse offentliggjort i november 2018 vurderede, at bestanden var faldet med 30 procent i denne periode til cirka 200.000 næbdyr.

Den nye rapport bliver offentliggjort, samtidig med at omfattende skovbrande hærger store områder af det østlige Australien.

Næbdyret er sammen med fire arter af myrepindsvinet det eneste pattedyr, der lægger æg. Samtidig har næbdyret et besynderligt udseende med dets andenæb, bæverhale, odderlignende fødder og en giftig pig på bagbenene.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce