Annonce
Udland

Klimaforandringerne spænder ben for bekæmpelse af sult

Sam Panthaky/Ritzau Scanpix
Flere af FN's verdensmål bliver udfordret af klimaforandringer og stigende ulighed, viser en ny FN-rapport.

Sult er et stigende globalt problem. Og vi er generelt ikke på rette vej i forhold til flere af FN's verdensmål, såsom at afskaffe ekstrem fattigdom inden 2030.

Det konkluderer en ny rapport fra FN, der gør status på FN's 17 verdensmål.

Det skyldes især, at fremskridtene bliver undermineret af klimaforandringerne og stigende ulighed, konkluderer rapporten.

Der er enkelte lyspunkter. Eksempelvis er der et fald på 49 procent i børnedødelighed mellem 2000 og 2017.

Og knap 90 procent af verdens befolkning har nu fået adgang til elektricitet.

Men FN's vicegeneralsekretær for økonomi og social anliggender, Liu Zhenmin, siger, at der på trods af enkelte fremskridt fortsat er flere "kolossale udfordringer".

Det problem, der er mest presserende og kalder på handling, er klimaforandringerne, siger han på et pressemøde.

- Det (klimaforandringerne, red.) kan påvirke de fremskridt, der er blevet opnået de sidste mange årtier, siger Liu Zhenmin.

Han peget specifikt på målene for bekæmpelsen af fattigdom og forbedringen af millioner af menneskers livsvilkår.

Rapporten viser, at tab af biodiversitet accelererer, og at "risikoen for udryddelsen af arter er blevet forværret med næsten ti procent de seneste 25 år".

De globale temperaturer er steget, og "investeringerne i fossile brændstoffer er fortsat større end investeringerne i klimatiltag", lyder det videre.

Liu Zhenmin siger, at rapporten også viser, at "uligheden stiger, og alt for mange bliver svigtet".

- Det er endnu en af de mange udfordringer, verden står over for, siger han.

FN's verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York i 2015.

De består af 17 konkrete mål, som blandt andet forpligter FN's 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere ulighed og sikre mere bæredygtig økonomisk vækst.

Målene bygger videre på de otte såkaldte 2015-mål, som havde deadline ved udgangen af 2015.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce