Annonce
Sønderborg

Klimaindsats giver Sønderborg-virksomheder vækst og skaber job

Boligselskabet Danbo indvier Danmarks største fælles solcelleanlæg

Flere års arbejde med at skabe klimarigtig omstilling i Sønderborg giver gevinst, og virksomhederne opbygger kompetencer, der efterspørges langt udenfor området.

Annonce

SØNDERBORG: Indsatsen for at gøre Sønderborg-området CO2-neutral i 2029, styrker virksomhedernes kompetencer og klimaløsninger til erhverv, borgere, skoler m.v. Sønderborg er blevet et arbejdende "demonstratorium", der er et springbræt for virksomhederne til kunder i resten af verden og bidrager til vækst og arbejdspladser.

- Uden Sønderborgs fokus på grønne løsninger, var vi ikke vokset til det, vi er i dag, hvor vi har mange kunder i resten af Danmark. Og i 2017 står vi med en række muligheder internationalt, i blandt andet Iran og Vietnam er der interesse for det, AT Solar kan tilbyde, siger Nicolai Andresen, direktør i AT Solar, i en pressemeddelelse.

Han forventer ligeledes at skulle bruge flere medarbejdere i takt med den stigende efterspørgsel efter solcelleanlæg.

Landsdelens største virksomhed Danfoss fremhæver også Sønderborgs indsats som meget vigtig. For eksempel vil det kommende Alsik hotel på Sønderborg havnefront virke som "demonstratorium" for en række af Danfoss' energirigtige løsninger.

- Vi kan i nærområdet vise vore kunder, hvad Danfoss' teknologier kan på energi- og klimaområdet. Det er meget vigtigt, at vi kan vise gæster hvordan løsningerne fungerer i praksis. At tage gæster og kunder med til Alsik, SuperBrugsen i Høruphav, ZERO+ huset, SaltPower og geotermi-anlægget viser, at det kan lade sig gøre, siger Flemming Lynge Nielsen, sustainability director i Danfoss.

Også andre virksomheder som konsulentvirksomheden Dansk Energimanagement & Esbensen fremhæver Sønderborgs betydning for firmaets kompetencer indenfor energirigtigt design af bygninger, såvel nybyggeri som renovering.

I følge Svend Hollensen, lektor på SDU, viser eksemplerne, hvad Sønderborgs indsats for klimaet har betydet.

- Mange lokale virksomheder er dygtige til at arbejde med energieffektive løsninger. Især virksomheder i det øvrige land er klar over, hvad ProjectZero har præsteret sammen med Sønderborg-områdets virksomheder. Og det er med til at skabe efterspørgsel efter det, Sønderborg-virksomhederne kan levere," siger Svend Hollensen, lektor ved SDU.

Hans analyse får blandt andet støtte fra Per Christensen, forbundsformand for landets største fagforbund, 3F.

- Omstillingen til klimarigtige løsninger er en god forretning for alle. Samarbejdet mellem ProjectZero og erhvervslivet har vist sig at skabe vækst og arbejdspladser ved at gøre boligejere og virksomheder opmærksomme på de gevinster, der er at hente ved at gå over til grønne løsninger, mener han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa For abonnenter

Afstandskrav er lempet: Skolerne er klar til næsten normale skoledage

Annonce