Annonce
Kolding

Klimamål: Gør Kolding fossilfri 2040

Bjørn Olsen. Foto:  Kenneth Stjernegaard
Annonce

Lad os få Kolding ind i klimakampen og bringe kommunen helt i front, dér hvor vi bør være.

20 danske kommuner har allerede meldt sig på banen og er netop nu ved at udvikle klimaplaner, som gør dem CO2-neutrale senest i 2050. Gennem DK2020 arbejder de for at følge i fodsporene på de mest klimaambitiøse byer i verden i samarbejde med C40 og den grønne tænketank Concito.

Selvom Kolding desværre står udenfor det samarbejde, har vi stadig potentialet til at gå forrest.

Hvis alle lokale kræfter går sammen, kan vi gøre Kolding CO2-neutral i 2040, og samtidig målrettet udfase brugen af fossile brændsler i hele kommunen som geografisk enhed.

Selv med en tidsramme på 20 år lyder det ret vildt, men hvis vi har modet og viljen, kan vi gøre det.

Det vil være godt for klimaet, og det vil gøre Kolding til en kommune, der rækker ind i fremtiden og skaber netop den grønne udvikling og de grønne arbejdspladser, der er brug for.

Vi er studieby. Vi er designby. Vi har et stærkt erhvervsliv. Og kompetente medarbejdere i kommunen har allerede lagt de første sten med den bæredygtighedsstrategi, der lige nu er i høring. Det skal følges op med handlingsorienterede klimaplaner, som definerer hvordan hver enkelt sektor opnår de reduktioner i udledningen, der skal til for at leve op til målsætningen, men det kan også lade sig gøre.

Kolding har alle forudsætningerne for at skabe en grønnere, rigere og mere tryg fremtid. Det er kun et spørgsmål om vilje.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Lige før sæsonstart: Ligaspiller i Kolding er testet positiv for corona

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce