Annonce
Debat

Klimamål skal hjælpes på vej: Politikerne skal gøre alle ambitionerne til konkrete handling

Debat: Det var en historisk målsætning, da Mette Frederiksen kunne løfte sløret for, at der nu er et flertal bag et mål om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030.

Vi hilser den nye klimakurs velkommen. Det viser tydeligt, at det nye flertal lytter til danskernes klimakrav, og at en ny regering ønsker at være blandt de grønneste i verden.

Men klimamål hjælper selvfølgelig først klimaet den dag, det bliver omsat til konkret politisk handling. Og der er brug for, det sker hurtigt.

Danmark har alle muligheder for at udvikle sig til et elektrificeret samfund. Det er blevet markant billigere at producere grøn strøm, og i dag bliver mere end tre-fjerdedele af vores elforbrug dækket af vindmøller, solceller og anden vedvarende energi.

En ny rapport fra EA Energianalyse viser , at der kan ske en voldsom acceleration i antallet af elbiler og varmepumper, hvis de rette rammebetingelser er til stede. Men opfyldelsen af disse betingelser kræver, at vi skal have udrullet en ladeinfrastruktur, som kan forsyne det stigende antal elbiler.

Her er det oplagt, at kommunerne spiller en aktiv rolle i at sikre, at der i forbindelse med arbejdspladser, butikker og lejligheder bliver etableret cirka én ladestander pr. elbil.

Kommunerne bør derfor, som led i den kommunale udstedelse af byggetilladelser, stille krav til ladeinfrastrukturen, ligesom der bør udarbejdes kommunale planer for etableringen af de nødvendige ladestandere i de øvrige dele af kommunerne. Lykkes det, kan vi ifølge analysen – og uden yderligere politiske initiativer - se frem til at have op imod 400.000 elbiler på de danske veje i 2030.

Men det er langt fra nok for at nå CO2-målet i 2030. Her er der brug for minimum én million grønne biler. Derfor skal salget af elbiler som minimum hjælpes på vej af et politisk tilsagn om, at de afgiftsfordele, som elbiler har i dag, fastholdes til minimum 2025.

Hvis vi bærer os rigtigt an, behøver skiftet fra sort til grøn energi ikke at koste danskerne specielt meget mere. Men til gengæld står vi overfor nye udgifter til installation og nyt udstyr, når de skal skifte energispor. Derfor skal der konkrete forslag på bordet, der kan gøre det mere økonomisk attraktivt at investere i grøn omstilling for den enkelte forbruger.

Den store politiske opgave bliver dog at indrette afgiftssystemet, så den hjælper den grønne omstilling på vej fremfor som i dag at spænde ben. Det skal indrettes, så det i højere grad afspejler, hvilken energi, der belaster klimaet. I praksis betyder det, at afgifter på energi til opvarmning og transport skal indrettes, så danskerne vælger den bil og den varmeløsning, der bringer CO2-belastningen ned.

Konkret skal alle husejere opleve, at det giver økonomisk mening at skifte oliefyret ud med fx en varmepumpe. I dag kommer enlige og familier med et lille elforbrug i klemme, da elvarmeafgiften først gælder, når du har brugt 4.000 kWh el om året. Derfor skal denne forbrugsgrænse sættes ned. Og husstande, der i dag primært får varmen fra et naturgasfyr, men som har installeret en varmepumpe som supplement, skal også kunne gøre brug af elvarmeafgiften. Det vil med tiden kunne gøre varmepumpen til husets primære varmekilde.

For grønne løsninger bør afgifterne desuden sidestilles. Det giver ikke længere mening at straffe el sammenlignet med andre grønne energiformer, som det i dag er tilfældet i bygningsreglementet.

En elektrisk fremtid stiller også nye krav til vores elnet i et omfang, der ikke tidligere er set. Elbiler i alle carporte og på parkeringspladserne i byerne vil betyde, at der skal sendes meget mere strøm gennem elnettet end i dag. Og vi får kun bilejeren til at vælge elbilen, hvis det er nemt og man har sikkerhed for, at den kan lades op, når der er brug for det. Derfor skal vi bruge energien på en intelligent og fleksibel måde. For eksempel kan ladningen af elbilen samt vaskemaskinen og varmepumpen køre om natten, hvis prisincitamentet er stort nok.

Annonce
Niels Jørgen Hansen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce