Annonce
Udland

Vrede og skuffelse før lukketid på FN's klimamøde

Nacho Doce/Reuters
Vrede på COP25 retter sig mod store CO2-udledere som Kina og Indien, der ikke vil forpligte sig yderligere.

Nogle af verdens store klimasyndere afviser fortsat på FN's klimamøde i Madrid at bidrage med mere for at begrænse den globale opvarmning.

Internationale nyhedsmedier rapporterer hen under aften lørdag, at der er skuffelse og vrede blandt mange af de 196 deltagende lande, mens forhandlingerne er mere end et døgn inde i overtiden.

Det kan ende i et sammenbrud, hvis ikke der i de døende timer kommer flere indrømmelser fra de store aktører, skriver nyhedsbureauet dpa.

COP25 har været i gang i to uger i den spanske hovedstad.

EU og mange ulande peger den anklagende finger mod store CO2-syndere som Kina, Indien, Japan, Brasilien og Australien, som ikke vil binde sig til drastiske reduktioner.

USA deltager i mødet. Men præsident Donald Trump har trukket sit land ud af Parisaftalen fra 2015 og vil ikke forpligte sig.

- Jeg har aldrig set et sådan ubalance mellem, hvad videnskaben og verdens folk kræver versus det, som klimaforhandlingerne leverer, siger Alden Meyer fra interesseorganisationen Union of Concerned Scientists (Foreningen for Bekymrede Videnskabsmænd, red.) til AFP.

Chile, der er vært for mødet i Madrid, får kritik for at have udfærdiget et for svagt udkast til en sluterklæring.

- Den tilgang, som Chile har valgt i slutteksten, viser, hvordan det har lyttet til forurenerne og ikke folket, siger Jennifer Morgan fra Greenpeace International til Reuters.

Uenigheden handler blandt andet om økonomisk støtte til fattige lande, der bliver ramt hårdt af klimaforandringer.

Deltagerne er også uenige om, hvorvidt man skal melde mere ambitiøse klimamål ud for 2030 allerede nu.

Ifølge Parisaftalen skal målene for 2030 være på plads i 2020.

EU-landene vil have hævet ambitionerne, siger Finlands miljøminister, Krista Mikkonen, der forhandler på vegne af EU.

Hun understreger over for Reuters, at det vil være "umuligt at tage afsted" fra Madrid uden at være enige om "et stærkt budskab". Det skal sikre, at der gives endnu flere løfter om at skære ned på klimaskadelige udledninger til næste år.

- Det er noget, omverdenen forventer af os, og vi skal lytte til deres opfordringer, siger hun.

Norges miljøminister, Ola Elvestuen, siger ifølge nyhedsbureauet TT, at videnskaben er klar, og det haster.

- Dette møde må levere en klar opfordring til at forhøje ambitionerne i vores nationale handlingsplaner. Det må være hovedbudskabet, siger han.

- Det forslag, vi har nu, kommer i stedet til at sende et budskab til omverdenen om, at vi ikke lytter til videnskaben.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce