Annonce
Sønderborg

Klimaminister: Vindmølleprojekt bør have folkelig opbakning

Energi- forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt(V) - her sammen med partifællen og byrådsmedlem Peter Hansen(t.v.) - besøgte Project Zero i Sønderborg for et år siden og udtrykker begejstring for den grønne omstilling. Arkivfoto: Timo Battefeld

Energi, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) mener, at grøn omstilling skal have folkelig opbakning og advarer Sønderborg mod at presse vindmølleprojekt i Lillebælt igennem.

Sønderborg: Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) puster gerne Sønderborg vindmølleprojekt omkuld, hvis det er muligt.

- Jeg vil opfordre Sønderborg til at tænke sig om en ekstra gang. Den massive modstand, som kommer fra Fyn, vil kunne skade vores fremtidige muligheder for lignende projekter. Det vil give en negativ indstilling til en ellers nødvendig grøn omstilling, siger Lars Chr. Lilleholt i forbindelse med Sønderborgs store kystnære vindmølleprojekt i Lillebælt nær Helnæs.

Og netop den kystnære placering mener ministeren er et problem.

- Dette projekt er fra 2010 og altså før folketinget vedtog nye regler, som giver kommunerne mulighed for indsigelse mod mølleprojekter op til otte kilometer fra vandkanten, der gælder for dette projekt. Vi kan ikke lovgive med tilbagevirkende kraft, men netop derfor vil jeg opfordre Sønderborg til at lytte til modstanden. Lokal opbakning er vigtigt - også for fremtidens projekter, siger Lars Chr. Lilleholt.

- Du er valgt i Middelfartkredsen på Fyn. Har det betydning for din holdning?

- Nej, jeg har samme holdning uanset hvor, jeg befinder mig i landet, siger Lars Chr. Lilleholt.

Annonce

Havmølleparken

Havmøllepark Lillebælt Syd er på 160 megawatt og kan forsyne 140.000 husstande med strøm. Det er 20 otte megawatt møller på 193 meters højde eller 40 fire megawatt møller på 165 meters højde. Hvad, det bliver, er ikke afgjort endnu.Den anslås at give 2400 midlertidige jobs i bygge- og forberedelsesfasen og 30-40 varige jobs, når den er etableret.

Sønderborg Forsyning har som projektansvarlig sendt miljøundersøgelsen til Energistyrelsen, der har ønsket visse ændringer. Den er tilgængelig på lillebaeltsyd.dk inden for nærmere fremtid.

Går alt efter Sønderborg kommunes plan opføres møllerne i slutningen af 2020, og vindmøllerne vil blive koblet på nettet i 2022.

Det er Energistyrelsen og energiministeren, der har det afgørende ord at skulle have sagt. Havmølleparken kommer i offentlig høring, hvor der vil blive mulighed for borgerne for at give deres mening til kende og for at klage.

Prisen på at producere havmøllestrøm er faldende, hvilket modstanderne bruger som et argument for, vindmøllerne skal ud på havet, hvilket også er kravet til fremtidige havmøller.

Borgmester undrer sig

I Sønderborg undrer borgmester Erik Lauritzen (S) sig over ministerens holdning:

- Jeg havde da også helst været den modstand foruden. Heller ikke på Als er alle lige begejstrede. Men hvis ministeren mener, at den slags grønne projekter altid skal have fuld opbakning, så kan vi lige så godt glemme alt om grøn omstilling. Vi må erkende, at det også har en pris at skulle sikre vores klima, siger borgmester Erik Lauritzen, der siger om ministerens advarsel:

- Den kommer bag på mig, særligt fordi vi jo har overholdt reglerne og forsøgt med dialog.

Der har i ugens løb været flere borgermøder på både Als og Fyn om projektet. I den forbindelse sendte 27 ud af 29 byrådspolitikere i Assens en appel til Sønderborg om at tænke på de fynske naboer og i stedet satse på en havmøllepark på åbent hav - som for eksempel i Nordsøen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Esbjerg

Brev sendt til to ministre: Esbjerg Kommune beder staten om hjælp til oversvømmelser

Annonce