Annonce
Danmark

Funding: Klimapolitik bliver alle politikområders moder

Avisen Danmarks politiske redaktør Thomas Funding. Foto: Michael Nørgaard
Alle løber efter klimabolden. Og med god grund. Skal man indfri målsætningen om en reduktion af drivhusgasser med 70 procent i 2030, bliver der stort set ikke den afkrog af det danske samfund, der ikke vil blive påvirket.

Det er fascinerende, hvor hurtigt det nogle gange går i politik. Spoler vi tiden tilbage nogle få år, så fyldte klima og miljø ikke sønderligt. I dag vælter politikerne over hinanden i forsøget på at fremstå så klimavenlige som muligt.

Det endegyldige bevis på, at klimapolitik er blevet allemandseje, kom for nogle uger siden. TV 2 brugte en hel aften i bedste sendetid på sammen med Danmarks Naturfredningsforening at samle penge ind til trærejsning. 914.223 træer blev det til.

Havde den statsejede tv-station på den måde engageret sig i klimakampen for bare nogle år siden, ville det have skabt furore i den politiske andedam, og borgerlige politikere ville med statsgaranti have beskyldt TV 2 for at favorisere de røde partiers dagsorden. Men nu løber alle efter samme bold, og derfor er det ukontroversielt.

Historisk set har det været de røde partier, der har ejet klimapolitikken. Det gør de ifølge vælgerne stadig. Danskerne peger konsekvent de røde partier ud som de grønne. Men de blå partier forsøger at krabbe sig ind på dem.

Tag bare Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Vi skal ikke lang tid tilbage, før de lyttede mere til Bjørn Lomborg end FN’s klimapanel. Ja, det er sådan set kun fire måneder siden, Pia Kjærsgaard talte om ”klimatosser”. Nu har begge partier tilsluttet sig rød bloks målsætning om, at Danmarks udledning af drivhusgasser skal reduceres med 70 procent inden 2030. Det går som sagt hurtigt i dansk politik.

Dansk Folkepartis analyse er åbenlyst, at de har stået forkert i klimadebatten, og det var en del af årsagen til, at de gik så meget tilbage ved det seneste valg. Derfor korrigerer de nu.

Spørgsmålet er dog, om de er kommet til at rive lidt for hårdt i rattet. Lige nu er det givetvis ikke rart at være det parti, der forsøger at nuancere debatten. Den er meget sort-hvid, og man risikerer at blive udråbt som klimaskeptiker, hvilket efterhånden er værre end at blive kaldt racist.

Men når klimaomstillingen først skal konkretiseres, så kommer den til at ændre danskernes hverdag og derfor også debatten. Det er i hvert fald denne skribents forudsigelse.

Klimaomstillingen kan nemlig meget let komme til at ramme de mennesker hårdest, der har færrest penge og som bor udenfor de store byer. Det er bare nemmere at skifte bilen ud, hvis man tjener godt, og det er i det hele taget lettere at være klimabevidst, hvis man bor i en by med miljøvenlig fjernvarme og kollektiv trafik, der duer.

Annonce

Står man udenfor klimaloven, kommer man derfor også til at stå udenfor indflydelse på rigtig mange små og mellemstore beslutninger, der skal træffes de kommende ti år.

Dansk Folkepartis vælgere bor langt hen ad vejen i provinsen, og de kan derfor risikere at komme i klemme, når omstillingen ruller ud over landet. Omfavner Kristian Thulesen Dahl klimadagsordenen for ukritisk, risikerer han, at DF-vælgerne ender med at føle sig ladt i stikken. Det er derfor også på lidt længere sigt, at vi får testet, om de borgerlige partier reelt er villige til at tage fat. Klimaomstillingen bliver i fremtiden ikke entydigt den vindersag i befolkningen, som den er lige nu.

Men den tid, den analyse. Lige nu er det kun Venstre og Nye Borgerlige, der ikke på forhånd har accepteret 70 procent målsætningen. Jakob Ellemann-Jensen har sågar i avisen her kaldt det for udtryk for en gadekærsmentalitet, at man låser sig på et måltal, før man kender finansieringen og metoder til at nå målet.

Udtalelsen ligner umiddelbart en fodfejl fra den nye venstrehøvding, der ellers har slået sig op på at være grønnere end sin forgænger. Mon ikke han meget snart korrigerer linjen og hopper med på 70 procent-vognen.

Venstre kan ganske enkelt ikke tåle ikke at være med i den kommende klimalov. Det vil efterlade dem ude af trit med vælgerne og udenfor indflydelse. Og det ikke bare på klimaområdet.

Klimapolitik er således ikke længere bare klimapolitik. Det står til at blive alle politikområders moder. 70 procent målsætningen er så stor, at den vil påvirke stort set alle afkroge af det danske samfund, hvis den skal realiseres.

Transportsektoren skal som konsekvens gentænkes. Skatter og afgifter skal omlægges. Kommunerne skal omstilles. Erhvervspolitikken skal genopfindes. Ja, selv kirkeministeriet vil sikkert få pålagt at energioptimere de danske folkekirker.

Står man udenfor klimaloven, kommer man derfor også til at stå udenfor indflydelse på rigtig mange små og mellemstore beslutninger, der skal træffes de kommende ti år.

Det betyder dog ikke, at de borgerlige partier kommer til bare at tilslutte sig klimaloven betingelsesløst. De vil forsøge at få skrevet forbehold ind i aftalen, der sikrer, at de ikke udstyrer den yderste venstrefløj med en vetoret, de kan bruge på nær sagt alle politikområder.

Eller som en meget højtstående borgerlig kilde sagde udenfor citat: Vi skal for alt i verden undgå, at Enhedslisten kan bruge klimaloven til at føre erhvervspolitik ad bagdøren. Mon ikke Socialdemokratiet i nogen grad har det på samme måde.


Det korte af det lange er, at klimapolitik ikke er en døgnflue. Det bliver et af omdrejningspunkterne i dansk politik de næste mange år. Men debatten vil i takt med, at danskerne opdager, hvad omstillingen får af konsekvens for deres hverdag, blive mere nuanceret, end den er i dag.

Fundings udvalgte citater fra ugen i dansk politik

- Det er benhård prioritering: fra skattelettelser over til uddannelse og investering i Danmarks fremtid.

Regeringen foreslår i forbindelse med deres finanslovsudspil for næste år, at tre skattelettelser droppes. Det gælder blandt andet den planlagte skattefritagelse af firmabetalt telefon. Det fortalte skatteminister Morten Bødskov (S) til Politiken.

- Et af de krav, vi kommer med, er, at det skal kunne mærkes, når man sætter sig ind i en bus og et tog fra 1. januar. Så skal prisen være sænket markant.

Politisk ordfører Pernille Skipper fortalte til Ritzau, at Enhedslisten i finanslovsforhandlingerne vil kræve at billetpriserne på tog og bus sænkes med 30 procent.

- Jeg vil være stolt over at være med til at sætte en stopper for det danske olieeventyr. Ikke fordi jeg ikke godt ved, at vi har haft masser af gavn og glæde af de indtægter, det har givet, men fordi vi er på vej mod en fossilfri fremtid.

Radikale Venstres politiske leder Morten Østergaard lancerede sammen med SF's Pia Olsen Dyhr et fælles krav til regeringen om, at der skal lukkes for nye tilladelser til udvinding af olie og gas i Nordsøen.

- Regeringen har valgt at have den mest ambitiøse klimamålsætning nogensinde i verden. Med dette håndslag viser den danske pensionsbranche, at vi bakker regeringen op, og vi viser verden, at det ikke bare er varm luft, men at det er bakket op af kolde kontanter og stærke danske pensionskroner.

Administrerende direktør i PensionDanmark Torben Möger Pedersen fortalte til Berlingske, at pensionsbranchen står klar til at investere samlet 350 milliarder kroner i grøn omstilling. En investering de naturligvis vil have forrentet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce