Annonce
Danmark

Klimarådet vil finde hurtige midler til at nedbringe CO2

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Klimarådet vil hjælpe politikerne med at finde løsninger, der hurtigt kan bidrage til at indfri klimaloven.

Som en del af klimaloven er det fra politisk side besluttet, at Klimarådet til næste år skal komme med en anbefaling til et delmål i 2025.

I det arbejde vil der med udgangspunkt i målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030 blive set på, hvilke midler der kan tages i brug allerede nu.

Det fortæller Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

- Og så skal vi se på, om det er ambitiøst nok, i forhold til at vi skal pege frem mod 2030 og i virkeligheden frem mod klimaneutralitet senest i 2050, siger han.

Klimarådet, der blev nedsat af SR-regeringen i 2014/15, har som overordnet mål at rådgive om, hvordan Danmark omstilles til et klimaneutralt samfund i 2050.

Derfor har rådets medlemmer også allerede stor erfaring og ekspertise i forhold til at rådgive politikerne om klimaarbejdet.

I forbindelse med den nyligt indgåede finanslov er der eksempelvis indarbejdet flere anbefalinger fra rådet i større eller mindre grad, fortæller Peter Møllgaard.

- Men der er også andre at tage af.

- Der er virkemidler, vi kan bringe i anvendelse over for landbruget, over for den tunge transport og over for i virkeligheden resten af samfundet, som man kan begynde med med det samme, siger Klimarådets formand.

Som en del af klimaloven, der fredag aften mødte opbakning fra et flertal på Christiansborg, er det aftalt, at Klimarådets skal tilføres ekstra ressourcer, og at rådet går fra at have seks rådmedlemmer til otte medlemmer.

- De ekstra medlemmer betyder, at vi i Klimarådet kan blive endnu bredere sammensat og varetage den meget komplekse rolle, som det er at omstille Danmark til et klimaneutralt samfund.

- Og de ekstra midler til Klimarådets sekretariat i finansloven er helt nødvendige for at kunne løse den gigantiske opgave, vi står over for, siger Peter Møllgaard.

Medlemmerne af Klimarådet har faglig ekspertise inden for alle aspekter af omstillingen til et klimaneutralt samfund.

Der sidder således medlemmer, som har særlig ekspertise inden for blandt andet energi, bygninger, transport, landbrug og økonomi.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];