Annonce
Trekantområdet

Lodsejere skal bidrage: Klimasikring på vej hos naboen

Vejle Kommune har valgt den grønne linjeføring af fortsættelsen af diget, der omgiver sommerhusene. Det løber i kanten af landskabsfredningen, langs den oprindelige Hvidbjergvej, til den ophører, og frem til motortrafikvejen. Mose-Høll bækken løber under Hvidbjergvej, og her bliver der efter planen etableret et højvandslukke, her skal der findes en løsning, som sikrer mod tilbageløb ved højvande. Kortet viser, hvordan vandet vil fordele sig, hvis diget bliver etableres i kote 2 - altså to meter over dagligt vande. Kort: Vejle Kommune/Miljøstyrelsen
Inden 2022 håber man at have dige rejst, der kan beskytte sommerhusene i Høll mod vand fra fjorden, og et højvandslukke, der kan stoppe vandet i Mose-Høll bækken fra at løbe ind i baglandet. Lodsejerne skal af med fra 500 kr. til 15.000 kroner.

Høll: Vejle Kommune havde inviteret Fredericia Kommune til at deltage i projekteringen af et fælles dige for sommerhusene i Høll og på Bøgeskov Strand. Men den idé har man ikke været indstillet på at være med på i Bøgeskov, så det bliver alene en Høll-løsning.

- Vi er nu så langt, at vi er klar til at indstille en sag til økonomiudvalget og byrådet i begyndelsen af 2020. Hvis alt går godt, og der ikke kommer nogen indsigelser i høringsperioden, så kan vi gå i gang med at bygge diger i foråret 2021, siger projektansvarlig i Vejle Kommune Finn Thoft Jensen.

Sommerhusejerne har været inviteret til informationsmøde om projektet i sommer, og siden har teknikerne arbejdet på den endelige indstilling.

Det samlede projekt ventes at kunne etableres for 3,5 mio. kroner.

- Det er blevet lidt dyrere end det oprindelige overslag, men det omfatter digeløsningen hele vejen rundt om sommerhusområdet og så en højvandslukke i Mose-Høll-bækken ved området. Det skal sikre, at der ikke løber vand ind i området fra land, siger Finn Thoft Jensen.

Annonce

Hvis alt går godt, og der ikke kommer nogen indsigelser i høringsperioden, så kan vi gå i gang med at bygge diger i foråret 2021.

Projektansvarlig i Vejle Kommune Finn Thoft Jensen

Dige vil du

Sommerhusejerne har næsten årligt kunnet opleve hændelser, hvor vandet i fjorden er steget 130 cm over dagligt vande. Det har givet udfordringer, som diget vil løse.

Diget opføres, så det rammer kote to - det vil sige to meter over havet. Den højde vil ifølge prognoserne svare til en situation, som vil opstå en gang i 100 år.

Diget skal betales af lodsejerne, men prisen ændrer sig i forhold til, hvor stor glæde de får af diget. Vejle Kommune skal bidrage, fordi kommunen ejer ferielejren Børnenes Vel og er vejmyndighed for Hvidbjergvej.

- Jo mere nytte man har, jo mere skal man betale, siger Finn Thoft som en tommelfingerregel.

Det betyder i Høll, at de laveste bidrag bliver 500-1000 kroner, mens de, der får mest glæde af diget, skal af med 10.000-15.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce