Annonce
Livsstil

Klimatosserier

For en uges tid siden blev der i dansk politik indført et nyt begreb. Formanden for Folketinget, Pia Kjærsgaard, skulle forsøge at forklare, hvorfor hendes parti, Dansk Folkeparti, var gået fra fire til et mandat ved valget til Europaparlamentet. Det kunne godt være alle "Klimatossernes" skyld, mente hun. Klimatosserne havde jo også lige været på gaderne i anledning af klimamarchen, der få dage forinden var arrangeret i lidt over en halv snes byer landet rundt. Men hvad skal der egentlig til for at være en klimatosse?

Skal man have været ude og marchere med de grønne faner? Skal man gå i genbrugstøj eller tøj, der er designet og syet af stof, der oprindelig har været plastikflasker? Skal man have bygget sit hus af genbrugsmaterialer eller bestræbt sig på kun at bruge genbrugsmaterialer, når man renoverer sit køkken? Skal man droppe alle flyrejser og slukke for vandet, mens man børster tænder?

Kræver det en køkkenhave eller minimum ét højbed med kartofler og krydderurter at være en klimatosse? Eller hvad med et lille drivhus med hjemmedyrkede tomater? Eller er det nok, hvis ens barn eller barnebarn er med i projektet "Haver til maver", der har kørt siden 2003, og nu tæller 110 skolehaver over hele landet? Er stifteren af "Haver til maver", Søren Ejlersen, en klimatosse, når han i sin nye bog "Dyrk livet" vil introducere børn til klimaforandringer ved, at de får lov at opleve, hvad der sker, når jorden bliver dyrket om foråret og sommeren, og afgrøderne høstes om efteråret?

Handler "klimatosserier" om at gøre noget frem for at skælde ud over verdens gang, der altid er lig med forandringer? Kunne det virkelig være så simpelt?
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce