Annonce
Sport

Klopp efter clean sheet: Havde glemt følelsen

Adrian Dennis/Ritzau Scanpix
Da Bournemouth blev slået 3-0, var det Liverpools første clean sheet siden september.

Liverpool er ustoppelig i toppen af Premier League. Lørdag vandt holdet for 15. gang i 16 ligakampe, og der var endda flødeskum på toppen i form af et "clean sheet", da Bournemouth ude blev slået med 3-0.

Faktisk skal man helt til september for at finde den seneste kamp, hvor Liverpool holdt målet rent.

- Jeg havde faktisk glemt følelsen for at være helt ærlig. Det er fantastisk. Det var de mest brugte ord i omklædningsrummet efter kampen: "Clean sheet. Clean sheet. Clean sheet", fortæller manager Jürgen Klopp.

- Alle var desperate efter det, og nu fik vi det. Så lad os gøre det noget oftere. Det ville være brugbart med et rent mål allerede på tirsdag i Champions League mod RB Salzburg. Det ville være godt, fortsætter han.

Alex Oxlade-Chamberlain og Naby Keita sendte Liverpool mod sejren inden pausen, før Mohamed Salah cementerede den kort inde i anden halvleg.

- Det var 100 procent perfekt. Vi scorede smukke mål, skabte flere chancer og var ikke rare at spille mod.

- Fra 3-0 kontrollerede vi kampen. Spillerne ville gerne ud over stepperne, men jeg ønskede ikke, at vi skulle løbe unødvendige risici, siger Klopp.

Senere lørdag fik Liverpool en gave serveret af Manchester United, der slog Manchester City med 2-1 på udebane.

Resultatet betød, at Liverpool nu har 14 point ned til City, der har vundet mesterskabet de seneste to sæsoner.

- Vi må fokusere på, hvad vi skal gøre og tænke på den næste kamp. Det er lige meget, om afstanden er 6, 8 eller 14 point. Vi må bare køre på. Vi har et fantastisk hold, siger City-manager Josep Guardiola.

Leicester er lige nu Liverpools nærmeste konkurrent i Premier League-tabellen. Kasper Schmeichels hold er 11 point efter på andenpladsen, men kan mindske afstanden ved at vinde udekampen søndag mod Aston Villa.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Teatertorden i byrådssalen

Det er ikke altid til at vide, hvad der sætter gang i debatten, når de 27 medlemmer af Vejen Byråd træder sammen. Sådan var det heller ikke på årets første møde i byrådet i tirsdags. Men det skulle vise sig at blive dagsordenens allerførste punkt; Klaus Kildemands anmodning om udtrædelse af byrådet. Det var som sådan ikke Kildemands exit på den lokalpolitiske scene, som satte gang i den verbale bulder og brag, tilhørerne blev vidner til. Allerede forud for byrådsmødet havde løsgængeren Anni Grimm i et læserbrev kritiseret, at formandsposten midt i perioden går fra en socialdemokrat til en anden. Hendes grænse for en ”forhånds-postfordeling” var overskredet, lød det i læserbrevet. Anni Grimm tog også ordet på byrådsmødet, hvor hun kaldte sagsforløbet fra socialdemokraterne for arrogant. Anni Grimm blev i den grad bakket op af Liberal Alliances Martin Boye. Han udtrykte sin bekymring over, at den socialdemokratiske gruppeformand Jørgen Thøgersen med et pennestrøg tilsidesatte Retssikkerhedslovens bestemmelser om, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger deres formand. Det står naturligvis Anni Grimm og Martin Boye frit for, hvad de mener. Derom ingen tvivl. Det må være dog berettiget at kaste erindringen tilbage til valgaftenen den 21. november 2017. Lige omkring midnatstide kommer repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ud for at fortælle, at en bred konstitueringsaftale er på plads. Den fremmødte presse får at vide, hvordan eksempelvis formandsposterne i fagudvalgene fordeles. Socialdemokratiet får i denne forbindelse tildelt formandsposterne i tre udvalg – heriblandt Børn- og Ungeudvalget. Konstitueringsaftalen var Anni Grimm på den sene valgaften selv med til at præsentere som medunderskriver. Aftalen tiltræder Martin Boye også umiddelbart inden Vejen Byråds konstituering i december 2017. Mod slutningen af 2018 bekendtgør Martin Boye dog, at han ikke længere er en del af aftalen. Det er en anden historie. Børn- og Ungeudvalget adskiller sig fra de andre stående udvalg ved, at her sidder også to børnesagkyndige samt en dommer. Anni Grimm mente på byrådsmødet i tirsdags, at Børn- og Ungeudvalget derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige stående udvalg, hvor der udelukkende er politisk repræsentation. Det kan godt være, at Retssikkerhedsloven foreskriver, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger sin formand. Men det gør de øvrige stående udvalg også. Også borgmesteren vælges formelt af byrådet. Realpolitisk er formandsposterne dog fordelt, når konstitueringsaftalen er underskrevet. Anni Grimm har engang her i avisen leveret et ganske enestående citat, hvor hun slog fast: - Det har simpelthen været nødvendigt at få trådt i klaveret. Citat slut. Her i denne sag virker det som om, at der blev trådt lige hårdt nok. Det tangerer teatertorden. GOD SØNDAG

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];