Annonce
Sport

Klopp om FA Cup-triumf: Vi er mentale monstre

Jürgen Klopp og Liverpool har vundet to pokalfinaler mod Chelsea efter straffesparkskonkurrencer i denne sæson. Foto: Hannah Mckay/Reuters
Jürgen Klopp hylder sine spilleres mentale robusthed efter sejren i straffesparkskonkurrence i FA Cup-finalen.

For anden gang på lidt under tre måneder vandt Liverpool lørdag en engelsk pokalturnering ved at slå Chelsea efter en straffesparkskonkurrence.

Men hvor det i slutningen af februar var Liga Cuppen, som Liverpool vandt, så tog Jürgen Klopps mandskab denne gang titlen i den prestigefyldte FA Cup.

Efter 120 minutter uden mål blev det hele altså afgjort fra 11-meterpletten, hvor den tidligere Esbjerg-lejesvend Kostas Tsimikas scorede det sejrsgivende mål på Liverpools syvende forsøg.

Annonce

- Jeg kunne ikke være mere stolte af mine drenge. Det arbejde, de udførte, og hvor hårdt de kæmpede, siger Jürgen Klopp ifølge BBC Sport.

- Det var nervepirrende i straffesparkskonkurrencen. Mine negle er væk, men jeg føler virkelig med Chelsea. For anden gang spiller de 120 minutter uden at få noget med sig. Det er for hårdt.

- Vi er mentale monstre, men der var også mentale monstre i blåt. Det var ét straffespark (der gjorde forskellen, red.). Chelsea spillede fantastisk, men i sidste ende er der én vinder, og det var os.

Det er Liverpools første FA Cup-triumf siden 2006.

Liverpool har altså nu vundet to titler og kan sætte yderligere to pokaler i skabet, inden sæsonen er omme.

Holdet har således mulighed for at ende som engelsk mester, omend det ser svært ud. Med to kampe tilbage er Liverpool tre point efter Manchester City.

28. maj skal Liverpool spille endnu en stor finale, når det gælder kampen om Champions League-trofæet. Her venter Real Madrid på Stade de France i Paris.

- Det er enestående og vanvittigt, at vi kan tale om at vinde fire titler, siger Klopp ifølge AFP.

Jagten på fire titler kan dog være yderligere vanskeliggjort, efter at Mohamed Salah, der ligger øverst på topscorerlisten i Premier League, samt forsvarsklippen Virgil van Dijk ikke var i stand til at spille lørdagens finale færdig på grund af skader.

- Jeg tror, at begge vil være klar til tirsdag, siger Klopp om den kommende ligakamp mod Southampton.

/ritzau/

Annonce
Fodbold For abonnenter

SønderjyskEs rekord-debutant fører an, når Danmark går på banen til EM: - Jeg er ikke gået efter at blive anfører, men det ligger til mig

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Se billederne: Allans hus kostede 85.000 kroner - det er noget gammelt lort

Esbjerg For abonnenter

Thomas' fingre var smeltet ind til senerne, men nu har han sagt farvel til førtidspension: Jeg vil hellere arbejde i mit eget firma

Esbjerg

Drama om milliard-projekt på Esbjerg Havn: Din Forsyning har tabt tålmodigheden og er klar med erstatningskrav mod leverandør af gigantisk flis-keddel

Sønderborg

Kebabruller rykker ind i Sønderborg: - Det bliver byens absolut bedste

Han organiserede uroen og kastede brosten mod EU-forbeholdene og politiet: - Det var et snydevalg, og hadet var indædt

Kolding For abonnenter

Efter drabet på 22-årig kvinde: Nu vil Kate bare gerne væk fra stoffer og utryghed på Violvej

Esbjerg For abonnenter

Sidste skoledag kørte helt af sporet: Fire elever overfaldt 15-årig kammerat med knytnæveslag og skole advarer om nåle i karameller

Ny mærkeordning deler vandene: Statskontrolleret klimamærke skal hjælpe forbrugere til mere klimavenlige indkøb, men hvordan det skal udformes er stadig til debat

Sydjylland

Rovfuglene kommer: Kvinde hakket i hovedet

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Haderslev For abonnenter

Ishockey i Vojens er for "M", hvad søvn og mad er for andre

Esbjerg For abonnenter

Esbjerg raser over fortsat benspænd: Ghetto-loven står stadig i vejen for integration af ukrainske flygtninge-familier

Erhverv For abonnenter

Seneste regnskab viser et uventet underskud: Nu skærer dagligvarebutik en time af åbningstiden

Annonce