Annonce
Haderslev

Kloster: Landets billigste hus kunne jo også rives ned

Bent Klosters hjertesag er at bringe beboere på landet og de lokale politikere i en tættere dialog. Arkivfoto: Lars Fahrendorff
"Danmarks billigste hus ligger i Vojens". Det var historien i forrige uge, men sådan behøver det ikke at være. Huset kunne også rives ned, siger Bent Kloster (V).
Annonce

HADERSLEV: Et billede af en gammel rønne og en overskrift med "Danmarks billigste hus ligger i Vojens" er et billede af livet på landet, men det kunne også være anderledes, siger Bent Kloster (V), der er formand for landdistriktsudvalget.

- Jeg kender ikke manden, der ejer huset, men man kunne jo søge penge fra puljen til landbyfornyelse, der populært kaldes "nedrivningspuljen", så vi i stedet fik lidt mere udvikling. Man har for eksempel været i færd med at rive et hus ned i Bevtoft for penge fra den samme pulje, lyder det fra Bent Kloster (V).


Jeg kender ikke manden, der ejer huset, men man kunne jo søge penge fra puljen til landbyfornyelse, der populært kaldes "nedrivningspuljen", så vi i stedet fik lidt mere udvikling.

Bent Kloster (V)


- Hvordan får man del i sådanne midler?

- Man skal tage fat i landdistriktskoordinatoren, Bitten Jensen, der sidder inde på Haderslev Kommune, så skal hun nok guide en, forsikrer Bent Kloster.

Annonce

Mange penge

Han forklarer, at der sidste år blev der brugt 850.000 kroner  fra pujlen, i år er der 3,7 millioner kroner til rådighed, og næste år er der mulighed for mange flere penge:

- Hvis vi rent budgetmæssigt spiller kortene korrekt, vil der næste år være helt op til otte millioner kroner at gøre godt med.

- Er der virkelig huse for otte millioner kroner i Haderslev Kommune, som bør rives ned?

- Ja, det er jeg faktisk bange for, måske endda mere, men der er heller ingen, der siger at vi skal bruge alle pengene på at rive ned, vi kan jo også skabe fornyelse og forskønnelse, siger udvalgsformanden.

Han kunne selv forstille sig, at man i de mindre byer, for eksempel skabte et torv, et gadekær eller andet der kunne samle og forskønne.

- Mulighederne er mange, og det er bare med at få dem på banen, fordi det vil få betydning for bosætningen i vores kommune, siger Bent Kloster.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Trekantområdet

Kommunen strammer corona-skruen: Krav om mundbind eller visir på plejehjem og bosteder

Annonce