Annonce
Haderslev

Klosterkirkegården mister toppen

Nystynede lindetræer set fra damparken. Foto: Lars Fahrendorff
De store Lindetræer udgjorde efterhånden en fare for gæsterne på den gamle kirkegård. Nu bliver de klippet i toppen.

Haderslev: De 30 år gamle lindetræer på den historiske kirkegård ved Klosteret er kommet under saksen.

I hvert fald var der ifølge Haderslev Stift, der har bestilt klipningen, lige lovlig meget stritteri i toppen, så større grene faldt ned på kirkegården ved kraftig vind.

- Der falder jo grene ned til fare for folk, forklarer Jakob Bro fra firmaet Bro Topkapning, der selv svang motorsaven tirsdag fra en højt lift i trækronerne.

Annonce
Jakob Bro i færd med at styne en lind. Foto: Lars Fahrendorff

Stynet

Det er flere år siden, at lindetræerne sidst er blevet stynet, som det hedder, når man klipper de store grene af træerne og efterlader en nøgen stamme..

- Træerne var nået op i 23 meters højde, og de var nede i otte meter, da de sidst blev stynet. Og det kommer de nu igen, forklarer Jakob Bro.

Han kalder det "en ære" at arbejde på den historiske kirkegård med folk som Peter Hiort Lorenzen (1791-1845) under sig.

- Men også lidt besværligt, fordi vi skal passe meget på, at vi ikke gør skade på noget. Vi har eksempelvis lagt køreplader ud til liften, så der ikke kommer nogen hjulspor efter os, siger Jakob Bro.

Der bliver også fældet et par rådne kastanietræer, og arbejdet forventes færdigt i februar.

Der kræver forsigtighed, så de store grene ikke skader de gamle gravsten. Foto: Lars Fahrendorff
Der er mange fine gamle gravsten på klosterkirkegården. Hiort Lorenzens gravsten i midten. Foto: Lars Fahrendorff
Flere af gravstenene er meget ældede og trænger til istandsættelse. Foto: Lars Fahrendorff
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce