Annonce
Varde

Klovn fik smilene frem til drive-in bio i Varde

20 biler var kun mødt op til bil-biffen hos Varde Biler fredag eftermiddag. Men de, der var der, fik en rigtig god oplevelse. Foto: Henrik Reintoft
Kun 20 biler løste fredag billet til filmen Klovn, som var første ret på film- og musikmenuen hor Varde Biler.
Annonce

Varde: Solen viser sig fra sin pæne side og trækker bag om skyerne denne fredag eftermiddag. Som om at solen godt ved, at nu er det biograftid, og så dæmper vi lyset.

Direktør Claus Horsted fra Varde Biler har lige budt velkommen over radioen til 20 biler, der står parkeret med snuden op mod den sorte scene, hvor filmen Kloven vises. Et overflødighedshorn af pinligheder udført af de herrer Casper Christense og Frank Hvam. Sidstnævnte har Birger ”Sækkepibe” Milling Eriksen (52) fra Varde følgende at sige om:

- Det største ved Frank er de tre minutter, han fik i Games of Thrones. Manden kan ikke engelsk.

Games of Thrones er en amerikansk fantasyserien med et væld af danske skuespillere med Nicolai Coster-Waldau i en af hovedrollerne, som har gjort ham til en verdensstjerne. Måske han kunne have trukket flere til Varde Bilers drive-in bio og efterfølgende koncerter både fredag og lørdag?

Birger Milling Eriksen giver selv sin version af, hvorfor der ikke er solgt ret mange billetter til koncerterne.

-Jeg gider ikke en koncert, hvis jeg ikke kan stå helt oppe i fjæset på bandet, siger han, der har været frivillig på Varde Open Air siden 1995.

Programmet lørdag

  • Lørdag den 6. juni: Kl. 10.00-12.00: Filmen Toy Story vises.
  • Kl. 14.30-15.30: Mads Langer.
  • Kl. 18.30-19.30: Comedy Zoo.
  • Kl. 22.00-23.30: Hit med 80’erne.
  • Billetter købes på billetten.dk. Søg efter Varde. Der sælges billetter til en bil, som der maksimalt må være fem i. Det er også muligt at møde op ved porten. Betal med MobilePay.
Annonce

Chamapagne

En champagneprop springer ud ad et vindue på en sort BMW, mens kvinderne fra den berømmede og let bedagede ”Mødregruppen – nu med mænd” på bagsædet hujer.

To unge kvinder fra Vejle ankommer som de sidste lige inden forestilling og får parkeret den sorte Suzuki Swift. De bor på Vejers Familien Camping, hvor de har lejet en hytte.

- Det er megafedt. Vi fandt en flyers for en halv time siden, siger Pernille Winther Andersen (23).

Sammen med veninden Signe Flarup Christensen (19) sørger hun selv for underholdningen, da de ikke kan få radioen til at stoppe med at søge efter den rette kanalfrekvens. Det er en del af konceptet med drive-in bio, hvor lyden sendes på FM-båndet. Men her er Claus Horsted i sit rette element og får på få sekunder radioen til at lystre.

Annonce

Støtte op

Det knaser af popcorn i bilen, hvor ægteparret Christina (30) og Sune Jorn Nielsen (32) fra Varde sidder. Sønnik på ni måneder bliver passet af bedsteforældrene.

- Det er rigtigt fedt, det de laver her. Det skal vi da støtte op om. Vi har også bestilt aftensmad hos Hjortshøj Party Service, siger Christina Jorn Nielsen.

For dem et lille afbræk i en coronatid. Selv gik de glip af en ferie i påsken, men har nu fået pengene tilbage. Både Island og Tyskland lokker. Men farsdagsgaven fra Christina afgør nok det hele. Ø-passet til de danske småøer. 38 øer i alt – så er den sommer eller to hurtigt gået.

Den 20-årige Sine Lauritsen fra Skjern bliver student på mandag fra VGT. Hun fejrede det lidt på forhånd med i tur i bil-biffen i Varde. Foto: Henrik Reintoft
Ægteparret Christina (30) og Sune Jorn Nielsen (32) fra Varde var første gang til drive-in bio og nød det i fulde drage. Foto: Henrik Reintoft
Signe Flarup Christensen (19) og Pernille Winther Andersen (23) stod selv for underholdningen i deres forsøg på at tune bilradioen ind på den rette frekvens. Foto: Henrik Reintoft
Allan Bach Nielsen fra All-Stage ses her samme med sønnen Frederik (15). Det er Allan Bach Nielsens firma, som har sat scenen op hos Varde Biler og står bag alt det tekniske. Foto: Henrik Reintoft
Birger Milling Eriksen (52) er kendt som Vardes sækkepibemand. Han så sin første drive-in film. Men koncerter vil han ikke se og høre fra et bilsæde. Han vil stå helt forrest ved scenen. Foto: Henrik Reintoft
I sidespejlet ses Pernille Winther Andersen, der sammen med en veninde lige nu holder ferie i Vejers. Når det ikke er strandvejr, så er det biovejr. Foto: Henrik Reintoft
Hanne og Thomas Aarestrup fra Esbjerg havde taget turen til Varde for at se film. Foto: Henrik Reintoft
20 biler var kun mødt op til bil-biffen hos Varde Biler fredag eftermiddag. Men de, der var der, fik en rigtig god oplevelse. Foto: Henrik Reintoft
Klovn - The Final - var dagens film. Lørdag spilles Toy Story. Foto: Henrik Reintoft
Klovn - The Final - var dagens film. Lørdag spilles Toy Story. Foto: Henrik Reintoft
20 biler var kun mødt op til bil-biffen hos Varde Biler fredag eftermiddag. Men de, der var der, fik en rigtig god oplevelse. Foto: Henrik Reintoft
Signe Flarup Christensen (19) og Pernille Winther Andersen (23) stod selv for underholdningen i deres forsøg på at tune bilradioen ind på den rette frekvens. Foto: Henrik Reintoft
Den 20-årige Sine Lauritsen fra Skjern bliver student på mandag fra VGT. Hun fejrede det lidt på forhånd med i tur i bil-biffen i Varde. Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Trængte hoteller og campingindehaver raser over omstridt overnatningskrav: - Det er for let at snyde

Annonce