Annonce
Esbjerg

Klubikonet Villy Sofus Pedersen fra Andrup IF er død

Villy Sofus Pedersen fejrede sin 80 årsfødselsdag fredag den 8.november. Han døde tidligt fredag på Sydvestjysk Sygehus. Arkivfoto: Martin Ravn

Esbjerg: Villy Sofus Pedersen, der var et klubikon i Andrup IF, er død. Han fyldte 80 år fredag den 8. november og fejrede dagen i Lalandia sammen med hustruen Sonja, parrets to døtre, Tina og Dorthe, samt fire børnebørn. Villy døde fredag morgen klokken 04.00 på Sydvestjysk Sygehus, hvor han var indlagt på grund af lungebetændelse.

I de senere år var Villy desværre hårdt ramt af sygdom, så han nøjedes med at være en slags holdleder for oldboysspillerne, men tidligere var han en arbejdskraft uden lige for Andrup IF, som var hans hjertebarn. I en menneskealder beklædte han forskellige poster i klubben og var for eksempel medlem af bestyrelsen, formand for AIF’s støtteklub og én af nøglepersonerne bag sportsfesten i Skads/Andrup. For sin store indsats for AIF blev han i 1990 belønnet med Esbjerg Kommunes lederpris, Eskilstunapokalen, ligesom han modtog både JBU’s og DBU’s sølvnål.

Villy var udlært købmand, men kom senere til frugt og grønt firmaet Brødrene Nissen, hvor han var i otte år som salgschauffør. Fra 1968 til 1994 arbejdede han hos A.W. Kirkebye – firmaet med bananerne – først som chauffør, senere som lagerchef, hvorefter han sluttede på arbejdsmarkedet som lagerassistent hos DFDS.

I skrivende stund er der endnu ikke sat dato for begravelsen/bisættelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Jobcenter flytter ud på Ølgod Bibliotek

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];