Annonce
Sport

Klubskifte har givet Lauge mere overskud til landsholdet

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Rasmus Lauge skiftede før sæsonen fra Flensburg-Handewitt til ungarske Veszprem, hvor man spiller færre kampe.

Det er en Rasmus Lauge fyldt med overskud, der er mødt op i Aarhus sammen med resten af det danske landshold, der i denne uge spiller Golden League.

Det siger den rutinerede bagspiller, der inden sæsonen skiftede fra Flensburg-Handewitt til ungarske Veszprem, hvor der er langt færre kampe end i den tyske liga.

- Det er første landsholdssamling i lang tid, hvor jeg har følt et fysisk overskud og følt mig godt tilpas og ikke nødvendigvis kører på det der kæmper-gen, hvor man bare kæmper sig igennem de enkelte kampe.

- Det føles godt i kroppen, og jeg har en masse lyst til at være her, og det er trods alt det vigtigste, siger han.

Det tætpakkede kampprogram i Flensborg var begyndt at slide på Lauge, og det kunne ofte mærkes, når han mødte ind til landsholdssamlinger.

- Førhen har det været hårdt at komme til samlingerne. Ikke fordi jeg ikke ville det, men fordi det bare var en hård belastning for kroppen, og den belastning er jeg ikke i nærheden af at have denne her gang, så det er skønt, siger han.

Generelt er han faldet godt til i den nye klub, der efter otte kampe fører den ungarske liga.

- Indtil videre er jeg utrolig glad for tingenes tilstand, og hvordan det hele er forløbet.

- Det er noget andet. Både sportsligt og socialt skal jeg til at opbygge nogle nye relationer. Det er et nyt land og en ny spillestil, så det kræver en masse energi her i starten, men det virker også til, at det er kommet relativt nemt, siger han.

I denne uge er han med landsholdet, når det torsdag møder Frankrig i Aarhus i Golden League, mens enten Norge eller Spanien venter lørdag i Aalborg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Annonce