Annonce
Debat

Klumme: Hvordan skal man bruge sin tid?

Klummeskribent Jette Schwartz.Foto: Lars Johannessen

Det eneste vi egentlig får, når vi fødes, er vores tid. Der er selvfølgelig også krop og sjæl og ånd, men livet er vel egentlig tid. Den tid vi får. Den tid vi kan få lov til at bruge. Den tid vi er til. Den tid vi deltager i. Tiden, der bare går. Tiden vi kan jagte, men som har sit eget ubønhørlige liv. Den bevæger sig hele tiden. Vi er alle med på den samme tidslinje i hvert vores tempo.

Jeg synes, det er så spændende at se, hvordan jeg selv og andre bruger tiden.

Selv er jeg vildt optaget af ikke at spilde tiden, der skal hele tiden være program på.

Annonce

Det kan godt være anstrengende for mig selv og mine omgivelser.

Helt anderledes er det for min husbond. Han kan sagtens sidde med en avis eller bare kigge ud i luften og slappe helt af.

Det giver naturligvis en del konflikter. Det skal dog retfærdigvis anføres, at det ikke er min mand, der er den aktive konfliktskaber, måske mere den passive.

Når jeg vågner om morgenen, f.eks. på en fridag, har jeg straks en plan. Så står jeg op, får en dukkert, laver dejlig morgenmad, så skal der ryddes op i garagen, sorteres skuffer og skabe, så skal der købes ind, og så en god frokost og et lille hvil, så en spadseretur og besøg hos børnene, bages boller, støvsuges og og og og og og SÅ slapper jeg af.

Hvis nogen fra familien ringer, kan jeg virkelig berette om, hvad jeg har fået udrettet og klaret på den fridag.

Hvis ikke der er noget at berette, fordi jeg har slappet af med helt "unødvendige" ting, har jeg dårlig samvittighed, og så føler jeg ikke, jeg har givet dagen den værdi, den burde have fået.

Min mand vågner stille og roligt og får sin morgenmad, sidder længe med avisen, er helt rolig, begynder omkring kl. 11 at tænke på hvad dagen kunne indeholde. Måske er det i dag, der skal presenning på båden, eller måske er der en mail fra sejlklubben, der skal læses. Og så kan han få sig en lille kaffe med en lille bolle til måske, mens han lytter til en flot solo fra en opera eller et nummer med Toto. Han tager gerne frokosten sammen med mig, og tager med hvis jeg spørger ham, om han vil med ud på en tur.

Min uro gør, at jeg nok aldrig helt lærer at holde helt fri en dag, men jeg øver mig i at velsigne mig selv, når jeg prøver at tage en dag i solvognen eller sofaen og lader tiden komme til mig af sig selv.

Jette Schwartz

Hvis nogen ringer fra hans familie, har han slet ikke behov for at berette om alt, hvad han har lavet. Der skal måske hellere tales om politik eller en teknisk kalamitet.

Jeg synes naturligvis, at min måde at leve på er den bedste og rigtigste måde at udnytte den tid på, jeg har fået, men er det nu også det?

Tænk at kunne sidde helt stille og kigge ud i luften og få dét til at give mening. At få det til at give indhold i dagen. Ikke have behov for at prale om, hvor meget man har nået, og hvor mange kvadratkilometer have man har fået luget for ukrudt.

At leve i livets væren, ja, at være, bare være og ikke så meget andet og stadig være tilfreds med, hvordan dagen er gået.

Jeg er kommet frem til, at det i høj grad handler om, hvilken familie man er rundet af.

En håndværker- eller landmandsfamilie har helt sikkert mere behov for, at der skal ske en aktivitet i dagens løb, for at dagen er brugt godt. Hvis man er rundet af en intellektuel familie, er en søndag ved spisebordet, hvor alle sider af søndagsavisen gennemtygges lige så meget en fornuftig udnyttet dag. Te- og kaffekanden er fyldt op flere gange i dagens løb, og den største aktivitet var da CD-en skulle vælges fra reolen. Og det gør ikke noget, at man aldrig kom ud af housecoaten den dag. Dagen er modtaget, kærtegnet og nydt til fulde.

Min uro gør, at jeg nok aldrig helt lærer at holde helt fri en dag, men jeg øver mig i at velsigne mig selv, når jeg prøver at tage en dag i solvognen eller sofaen og lader tiden komme til mig af sig selv.

Kis Holm udtrykker det således i "Barnets sang":

For der er en verden til forskel

på at haste afsted efter tiden,

eller lade tiden komme,

komme til dig af sig selv

Og det har hun helt ret i. Måske er det meget godt hvis vi er en blanding af mennesker med den ene eller anden opdragelse.

Men nu må jeg også hellere se at komme i gang med at lave noget, mennesker forandrer sig jo ikke så meget.

Tiden skal jo bruges godt!

Om Jette Schwartz

Jette Schwartz er barnefødt og uddannet i Helsingør, gift og mor til fire voksne børn, aktiv korsanger og kirkegænger, vinterbader, selvstændig optiker i Snekkersten. Hun elsker poesi, italiensk og ophold udendørs.

Annonce
Debat For abonnenter

Kommentar: Formandspost og 187.000 kroner fik Nye Borgerlige-politiker til at droppe principper

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

De ældste elever på lokal skole er sendt hjem: En forælder er ramt af den nye omikron-variant

Kolding For abonnenter

Hunden Vaks vækkede ejer, da værksted med traktorer og udstyr gik op i flammer: - Han får nok et ekstra kødben til jul

Sydjylland

Flere kommuner oplever massive smittestigninger henover weekenden: En stikker af med 150 nye smittede siden fredag

Leder For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Genskabte sms-beskeder indhenter Barbara Bertelsen

Dall: Støttepartierne lagde regeringen i benlås og fik deres finanslov

Sydjylland For abonnenter

Madelaine frygtede at dø, før hun nåede operationsbordet: Nu frygter hun at lang ventetid rammer andre

Debat

Hvem styrer i Tønder Kommune? Har jeg sat mit kryds rigtigt?

Tønder

Politijagt med 160 kilometer i timen: Blev stoppet med søm-måtte

Flertal finder penge til bedre forhold for fødende efter tre år

Haderslev

Den danske Navalny: Mogens Rerup anker sin dom til landsretten

Sønderborg For abonnenter

Snavset og spor efter gamle madrester: Spisested indkasserer anden bøde på et år

Esbjerg

Nu skal palleløfteren være selvkørende: Robotfirma og producent af internt transportudstyr i samarbejde

Annonce