Annonce
Erhverv

Klumme: Forventninger driver aktiemarkedet

Aktiekurser stiger og falder, men hvad er det egentlig, der får aktierne til at reagere – og hvilke tilsyneladende store begivenheder reagerer de ikke på? Det er ikke altid lige let at blive klog på, hvad der påvirker markedsstemningen.

Man ser af og til, at en virksomhed, der leverer et rekordregnskab, alligevel bliver straffet, fordi det ikke imødegik de forventninger, som markedet havde indarbejdet.

På samme måde ser man også aktiemarkedet falde eller stige uden, at man ved første øjekast kan finde en forklarlig grund.

Men som regel er der en god grund til, at markedsstemningen peger i den ene eller anden retning – eller slet ikke reagerer på det, der ellers er en stor nyhed i de fleste menneskers øjne. Med andre ord er der nogle ting, der får aktiemarkedet til at reagere, mens andre slet ikke gør.

Kigger man på markedsstemningen lige nu, ligger vi til den klart sensitive side, hvor der ikke skal så meget til, før mundvigene peger enten op eller ned. Sådan har det været tilfældet i hvert fald siden anden halvdel af 2018.

Vi befinder os et sted, hvor usikkerheden er ret omfattende, og det skyldes, at mange investorer er bekymrede for den globale vækstopbremsning, der finder sted.

Annonce

Økonomien ned i gear

Verdens økonomier er gennem 2018 gået ned i gear, og afmatning i forhold til tidligere høje vækstniveauer har indfundet sig. Det medfører bekymring i markedet, og det er en af de vigtigste faktorer, der får aktierne til at reagere.

Det gælder sådan set i begge retninger. Hvis væksttallene peger ned og især for meget ned i forhold til det forventede, vil det typisk medføre kursfald på aktiemarkederne.

Omvendt hvis væksten pludselig bider fra sig og gør bekymringerne til skamme, vil det kunne sende aktiekurserne op – det hele dog med anker i de forventninger, som markedet har indarbejdet.

En anden vigtig faktor i forhold til reaktioner i aktiemarkedet er centralbankerne. I fjerde kvartal var renteforhøjelsen i USA i december og signalet om behovet for fortsatte renteforhøjelser stærkt medvirkende til at skabe en voldsom negativ kursreaktion i et marked, der var grebet af recessionsfrygt.

Er man ramt af recessionsfrygt, er fortsatte rentestigninger det værste, der kan ske, da dette over tid givetvis vil forstærke vækstopbremsningen.

Handelskrig truer endnu

Den omvendte situation fik vi så gennem første kvartal, da USA’s centralbank vendte på en tallerken og i stedet gik på rentepause, og siden blev fulgt af andre toneangivende centralbanker. Det gav aktiekurserne et gevaldigt løft i første kvartal – et løft, der næsten helt og holdent blev trukket af centralbankernes kursskifte.

Centralbankernes pengepolitik spiller altså en altafgørende rolle i, hvad der får aktiemarkederne til at reagere – specielt når den kan overraske markederne positivt, som det var tilfældet omkring årsskiftet.

En mere aktuel anledning til reaktioner på aktiemarkedet er fornyet fokus på handelskrigen mellem USA og Kina. Markedet har i et stykke tid taget det for givet, at det ville lykkes at lande en bilateral aftale mellem de to lande, men med den seneste udvikling i forhandlingerne mellem de to regeringer har markedet måttet skrue ned for denne forventning.

Det har i maj resulteret i aktiekursfald, fordi en eskalerende handelskrig har potentiale til at ramme væksten i verdensøkonomien hårdt – og det kan forværre de globale vækstbekymringer. Samtidig havde dette alternative scenarie før maj en relativt lav sandsynlighed for at blive opfyldt.

Terror er regnet ind

I 2018 fik vi også et par eksempler på, hvordan Italiens budgetproblemer påvirkede markederne negativt især i Europa, hvor finans og banker fylder meget i det europæiske aktieindeks.

Til gengæld ser vi også, at der er ting, som er store og fylder ekstremt meget i nyheds- og mediebilledet som eksempelvis vigtige politiske valg eller terroranslag med mange dræbte, ikke rigtigt rammer aktiemarkederne.

Siden 11. september 2001 har de finansielle markeder desværre indregnet terror som en naturlig del af investeringsrisikoen, og derfor bliver det enten hurtigt genvundet eller opnår kun en marginal reaktion på aktiemarkedet, netop fordi det allerede ligger i forventningerne.

Valget af Donald Trump gav i sin tid også en umiddelbar kursnedgang, fordi markedet antog, at Hillary Clinton ville overtage efter Barack Obama. Men panikstemningen aftog hurtigt igen, og aktierne var næsten med det samme tilbage i positivt terræn.

Hvad siger forventningerne?

Brexit er en anden historisk begivenhed, som har givet dønninger især på hjemlig grund i Storbritannien og landets valuta, men det er et stykke tid siden, at Brexit-nyheder har været årsag til mærkbare kursreaktioner.

Mange forhold – store som små – kan rykke markederne, men i bund og grund handler det om, hvad markedet på forhånd havde indarbejdet i forventningerne. Aktiemarkedet kan rigtig godt lide positive overraskelser. I øjeblikket er markedet blevet negativt overrasket over Trumps eskalering i handelskrigen, hvilket har sendt aktierne ned i maj. Nøglen til positive fremtidige afkast ligger i sandsynligheden for at blive positivt overrasket i en verden, der gennem maj er blevet væsentlig mere negativ.

Otto Friedrichsen, aktiechef og partner, Formuepleje. Pressefoto

Investor

Klummen er leveret til Erhverv+ af Formuepleje, der er Danmarks største bankuafhængige kapitalforvalter med cirka 65 milliarder kroner under forvaltning og har cirka 11.000 investorer.

Formuepleje investerer i aktier, obligationer, virksomhedsobligationer og ejendomme. Hovedsædet ligger i Aarhus, og der er over 90 medarbejdere, som primært har base i Aarhus og København.

Virksomheden blev grundlagt af Claus Hommelhoff og Erik Møller i 1986, mens Niels B. Thuesen har været administrerende direktør siden 2012.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce